logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark
An article was changed on the original website

Amerikansk kommentator: Khashoggis forsvinden indledte en katastrofal proces

Af debatindlægget fremgår det, at den saudiske journalist Jamal Khashoggi er død, og at der pågår en mordefterforskning. Det er udtryk for kommentatorens overbevisning. Flere tyrkiske embedsmænd har udtrykt, at de formoder, at Jamal Khashoggi er blevet dræbt, idet han har været forsvundet siden sit besøg på det saudiske konsulat i Istanbul den 2. oktober, men det er endnu ikke bekræftet.

David Ignatius er kommentator ved The Washington Post og skriver fast i Jyllands-Posten.

I sit palads i Riyadh skal den saudiarabiske kronprins, Mohammed bin Salman eller MBS, som han er kendt som, efter sigende have vekslet mellem dyster grublen og voldsom vrede i dagene efter journalisten Jamal Khashoggis død, mens han ledte efter nogen at udpege som skyldig i det, som tyrkiske embedsmænd har kaldt et makabert mord på journalisten.

Én mulig synder ifølge adskillige kilder kunne være det saudiarabiske efterretningsvæsens souschef, generalmajor Ahmed al-Assiri. Assiri »har henvendt sig mange gange til MBS med hensyn til at skride ind over for Khashoggi og andre«, sagde en kilde med kendskab til vestlige efterretningsrapporter.

De amerikanske myndigheder erfarede i september, at Assiri havde planer om at oprette en specialgruppe, der skulle foretage hemmelige specialaktioner, har jeg fået fortalt, om end embedsmændene ikke kendte målene.

Det amerikanske efterretningsvæsen erfarede desuden, men først efter Khashoggis forsvinden efter at være gået ind i det saudiarabiske konsulat i Istanbul den 2. oktober, at kronprinsen havde ladet sine underordnede vide i sommer, at han ønskede Khashoggi og andre saudiarabiske systemkritikere bragt hjem.

Pompeo har drøftet saudisk krise i både Ankara og Riyadh

De mange oplysninger, anklager og påstande kom frem, da udenrigsminister Mike Pompeo tog til Saudi-Arabien i tirsdags, hvor han tilskyndede kong Salman og dennes søn til at foretage en »gennemskuelig« efterforskning af Khashoggis forsvinden. Khashoggi var kommentator for The Washington Post.

Et sådant forsøg på at finde en acceptabel løsning vil blive mødt med voksende skepsis i den amerikanske kongres, hvilket det republikanske senatsmedlem Lindsey Graham eksemplificerede i tirsdags med bemærkningen om, at »han (MBS) fik ham myrdet«.

Jared Kushner, der er svigersøn til og rådgiver for den amerikanske præsident, Donald Trump, tilskyndede i den forgangne weekend MBS til at foretage en efterforskning med henblik på at finde gerningsmanden bag Khashoggis død, har to kilder fortalt mig.

Khashoggi-sagen betegner ikke første gang, at kongehuset angiveligt har forsøgt at bortføre en kritiker.

Næste dag – efter at have talt med den saudiarabiske konge – sagde præsident Trump, at han mente, at de ansvarlige kunne have været personer inden for den saudiarabiske stat, der handlede på egen hånd (”rogue killers”, red.). Dermed tilkendegav han tilsyneladende en syndebukstrategi.

Den forklaring, der tegner sig fra saudiarabisk side, lader til at være, at kongehuset sanktionerede anholdelse og afhøring af Khashoggi, men ikke drab på ham. Den version har nogle oplagte huller: Hvis målet var ”overgivelse” til Saudi-Arabien (som det høfligt udtrykkes), hvorfor så afhøre ham i Istanbul?

Og hvorfor sluttede en kriminalteknisk ekspert sig angiveligt til den 15 mand store saudiarabiske gruppe, der blev fotograferet, da den ankom til Istanbul med fly? Og vil en sådan saudiarabisk fremstilling holde under intens granskning i Kongressen, medierne og måske ved amerikanske domstole?

Saudiarabisk kronprins bedyrede sin uskyld over for Trump

Khashoggi-sagen betegner ikke første gang, at kongehuset angiveligt har forsøgt at bortføre en kritiker. Efter at en fremtrædende saudiaraber havde kritiseret aspekter af kronprinsens planer om at privatisere det statsejede olieselskab Saudi Aramco på et møde i udlandet med potentielle udenlandske investorer, ankom der et saudiarabisk fly og en embedsmand, der angiveligt forsøgte at anholde manden som terrorist.

Han undslap og bor ikke længere i Saudi-Arabien. Budskabet var imidlertid ikke til at tage fejl af: Det var risikabelt at udfordre MBS. Den mere og mere pessimistiske stemning i MBS’ palads de senere måneder viser en kronprins, der står over for økonomisk pres og strammer kredsen af rådgivere.

MBS’ primære rådgiver siges at have været Saud al-Qahtani, som er kronprinsens medierådgiver, men også i voksende grad hans rådgiver i Saudi-Arabiens kamp med udenlandske modstandere såsom Qatar og Iran samt saudiarabiske kritikere. I lighed med sin chef betragtes Qahtani som ung og egenrådig.

Medie: Tyrkiet har fundet beviser for journalistdrab på konsulat

Qahtani arrangerede interviews med MBS for udenlandske journalister, der var i Saudi-Arabien. Ifølge kilder fik han imidlertid ganske langsomt en større rolle i henseende til at føre tilsyn med strategien på sociale medier, som saudierne (i lighed med russerne) betragter som et krigsområde.

Qahtanis hovedsæde var et særligt ”center for studier og medieanliggender”. Det virkede inden for hoffets rammer uden kontrol fra andre ministerier. Det blev delvist et indenlandsk overvågningsforetagende, siger kilder.

Qahtani er ekspert i saudiarabiske debatter på Twitter. Han har 1,3 mio. følgere og sender bidende meddelelser til anderledestænkende. Han har oprettet et hashtag med det arabiske ord for ”sort liste”, og han opfordrer saudiarabere til at indberette fjender af kongedømmet. Hans modstandere i Qatar omtaler Qahtanis følgere som en »fluehær«.

Amerikanske embedsmænd er af den opfattelse, at Qahtani og andre rådgivere ud over at forsøge at dominere på de sociale medier har hjulpet MBS med at anvende de seneste og mest aggressive hackingteknikker mod modstandere.

MBS’s snævre inderkreds har været ham behjælpelig med at sætte skub i moderniseringsbestræbelser såsom at mindske det religiøse politis magt, give kvinder tilladelse til at køre bil og åbne biografer og andre forlystelser. Men hans gruppe af rådgivere ved hoffet har ofte snarere forstærket end udfordret kronprinsens værste indskydelser.

Tyrkiet vil nu undersøge konsuls private residens

Den beskrivelse var åbenbar umiddelbart efter Khashoggis forsvinden, da officielle saudiarabiske erklæringer var mundsvejr. Bag kulisserne, siger en velinformeret kilde, »gemte MBS sig i adskillige dage efter at have fået besked om Khashoggis død, før han dukkede frem i vrede over det, der var sket, og forsøgte at finde ud af, hvordan der skulle reageres«.

Noget, der øgede MBS’s frustrationer i ugerne før Khashoggis forsvinden, var, at hans plan om at styrke saudiarabisk økonomi blev udhulet. I august udsatte Saudi-Arabien på ubestemt tid forsøget på at privatisere Saudi Aramco. MBS havde håbet, at det ville have kunnet rejse over 100 mia. dollars.

I samme måned blev planer om en større investering i bilproducenten Tesla ødelagt. En investeringsaftale med den japanske virksomhed Softbank løb også ind i problemer.

Omgivet af ja-sigere, der betragtede undertrykkelse af kritik som led i en mediekrig, og rystet af tilbageslaget for sine drømme om økonomiske reformer kom MBS nærmere og nærmere det skæbnesvangre øjeblik, da Khashoggi trådte ind på det saudiarabiske konsulat i Istanbul.

Da den tapre journalist åbnede døren, satte han gang i en katastrofal proces, som nu har sat spørgsmålstegn ved MBS’ egen fremtid. Det bliver ikke let at lægge låg på en mordefterforskning – end ikke for den selvsikre kronprins.


Themes
ICO