logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
o
q
y
Nothing found
ICO
starBookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark
An article was changed on the original website

Dansk sangerinde blev dårlig: Måtte opgive ekstranumre

Den danske popsanger Aura, der tidligere er kendt som Aura Dione, var tæt på at besvime under en koncert på Vig Festival torsdag.

Det skriver sn.dk.

Sangerinden havde undervejs i sin optræden blandt andet været nede blandt publikum for at synge, og det var da hun kom tilbage herfra, at hun første gang kunne mærke, at hun var dårlig.

Det forklarede konferencier Jacob Haugaard fra scenen.

Aura kunne gennemføre resten af den ordinære koncert, men hun måtte opgive ekstranumrene.

- Aura har det godt nu. Hun var tæt på at besvime, formentlig på grund af varmen. Hun var stadig lidt skidt tilpas efter koncerten og blev tilset af en sygeplejerske, men nu har hun det godt igen, oplyser festivalformand Ole Larsen til sn.dk.

Aura på SmukFest i 2016. Foto: Per Lange
Aura på SmukFest i 2016. Foto: Per Lange
 

Aura havde ellers ifølge sn.dk tidligere i koncerten sammenlignet solskinsvejret på festivalen med vejret i Australien, hvor hun boede som ung.

Den 33-årige sangerinde udgav i 2017 sit første album i seks år, da 'Can't Steak the Music' kom på gaden. Forinden da havde hun haft en turbulent tid efter bruddet med Skype-stifteren Janus Friis, som efterfølgende sagsøgte hende for et stort millionbeløb.

Hun har efterfølgende fortalt, hvordan retssagerne forhindrede hende i at udgive den musik, hun havde skrevet.

Foruden at udgive et album, deltog hun sidste år i TV2-programmet 'Toppen af Poppen'.

Se også: Efter bittert brud: Nu er Aura klar til 'Toppen af poppen'