logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
o
q
y
Nothing found
ICO
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Dansk skuespiller Emmy-nomineret

Den danske skuespiller Nikolaj Coster-Waldau er nomineret til den fornemme tv-pris Emmy i kategorien 'bedste mandlige birolle' for sin præstation i den amerikanske tv-serie 'Game of Thrones'.

Det fremgår af Emmy-akademiets hjemmeside.

I 'Game of Thrones' spiller Coster-Waldau ridderen Jaime Lannister, der har været en gennemgående karakter i alle syv sæsoner, som hidtil er blevet sendt.

Fem andre er nomineret i kategorien, og Coster-Waldau skal blandt andre op imod kollegaen Peter Dinklage, som spiller Tyrion Lannister i 'Game of Thrones'.

Se også: BLÅ BOG: Coster-Waldau kan gå hjem med en Emmy i tasken

De andre i kategorien er Mandy Patinkin for 'Homeland', David Harbour for 'Stranger Things', Matt Smith for 'The Crown' og Joseph Fiennes for 'The Handmaid's Tale'.

"Game of Thrones" er baseret på fantasy-bogserien 'A Song of Fire and Ice' af George R.R. Martin, og i serien, der både byder på drager og levende døde, kæmper ni slægter om kontrol over området Westeros.

Serien er den absolutte højdespringer blandt årets nominerede med 22 nomineringer til årets prisuddeling, hvor den blandt andet er nomineret i kategorien 'bedste dramaserie'.

Se også: Dansk superstjerne med benskinne: Jeg var klodset

Flere danskere har optrådt i den populære tv-serie. Ud over Nikolaj Coster-Waldau ses også Frank Hvam, Pilou Asbæk, Dar Salim og Birgitte Hjorth Sørensen i større eller mindre roller.

Emmy-uddelingen belønner de bedste præstationer inden for tv, i modsætning til Oscar-uddelingen, der fokuserer på de bedste filmpræstationer.

Den finder i år sted 17. september i Los Angeles, Californien, hvor seere vil kunne opleve komikerne Colin Jost og Michael Che som værter for showet.

Se også: Dansk verdensstjerne fik Monaco-debut: Vild med Formel 1

us!