logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Derfor var denne weekend historisk i New York

Det er sørgeligt, at det skal være en historisk nyhed, men ikke desto mindre er det 25 år siden, at New York City sidst har oplevet en weekend som den forgangne.

Det er nemlig første gang i et kvart århundrede, at byen har oplevet en hel weekend uden en eneste melding om skud.

Det skriver CNN.

Fra fredag den 12. oktober og hele vejen frem til søndag blev der således ikke registreret nogen skud-episoder i byen, og det fik allerede mandag borgmesteren til at kalde weekendens statistik for 'ekstraordinær'.

- En by med 8,6 millioner mennesker – ikke en eneste skudepisode i tre dage. Lad os takke NYPD (politiet i byen New York, red.) for det, de har opnået, siger borgmester Bill de Blasio til CNN.

Historisk september
Den historisk skudfri weekend faldt kun få dage efter chefen for NYPD’s strategier for kontrol af kriminalitet, Lori Pollock, meldte ud, at dette år tegner til at blive 'endnu et rekordbrydende år' med færre end 97.000 anmeldte kriminelle forhold.

- Vi havde et historisk lavt antal (skudepisoder, red.) i september, siger Lori Pollock til CNN.

Det kan endda sagtens være, at det er meget mere end 25 år siden, at New York City sidst har haft tre dage uden skud. Byens politis data over skud-episoder går nemlig ikke længere tilbage end til 1993.

Themes
ICO