logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Det var sæsonens dårligste kamp

Fodbold: OB vandt med 4-0 over AC Horsens for første gang på hjemmebane i denne sæson, men træner Jakob Michelsen var alt andet end imponeret over sit hold. »Det var den dårligste kamp, vi spillede på bolden. Til gengæld forsvarede vi os rigtig godt og gav ikke mange omstillinger væk. Det er surrealistisk at have vundet 4-0 efter en lige affære, men det blev grundlagt, fordi vi kom så hurtigt foran«, sagde Jakob Michelsen til Ritzau.

Håndbold: Efter seks sejre i seks kampe får Nykøbing Falsters kvinder et lille rap over fingrene - eller hånden, nærmere. Holdet må undvære Kristina 'Mulle' Kristiansen de kommende måneder, fordi playmakeren skal opereres i den hånd, hun brækkede i en kamp i sidste uge mod TTH Holstebro. »Vi har et begrundet håb om, at Mulle igen er på toppen, når Santander Final 4 venter den 29. og 30. december«, skriver klubben på Facebook.

Cykling: Giro d'Italia starter næste år i den italienske by Bologna med en 8,2 km lang enkeltstart. Næste udgave af etapeløbet indeholder også en 34,7 km lang enkeltstart på 9. etape.

Amerikansk fodbold: NFL-sæsonen blev kort for San Francisco 49ers' quarterback Jimmy Garoppolo, der satte rekord som ligaens bedst betalte spiller, da han sidste sæson skiftede fra New England Patriots. I søndagens nederlag til Kansas City Chiefs rev Garoppolo sit forreste korsbånd i venstre knæ over.

Fodbold: Med fire runder tilbage sikrede Havnar Bóltfelag, eller HB Tórshavn, sig det færøske mesterskab med en 2-1-sejr ude over KÍ Klaksvik. Den 23-årige tidligere Viborg- og Kjellerupspiller Lasse Andersen har spillet 20 af sæsonens 23 kampe for HB, der senest vandt det færøske mesterskab i 2013. HB har også danskeren Sebastian Pingel i truppen, men han har ikke spillet siden siden april.

Themes
ICO
us!