logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark
An article was changed on the original website

Familien nægter at vedkende sig aktuel film om fantasyguruen Tolkien

Historien om den legendariske J.R.R. Tolkien bliver i næste uge afspillet på de store skærme i Storbritannien. Det bliver bare uden familiens opbakning.

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Millioner af biografgængere har set hobbitten Frodo trodse Mørkets Fyrste, Sauron, i trilogien ’Ringenes Herre’. Det samme gælder striden mellem Frodos onkel, Bilbo, og dragen Smaug i ’Hobbitten’.

Nu kommer filmen om den mand, der fandt på begge de to store fantasyfortællinger, J.R.R. Tolkien. Men ugen inden premiereaften i Storbritannien udformer dramaet om Tolkien sig allerede.

J.R.R. Tolkiens familie og boet efter ham nægter nemlig at vedkende sig filmen.

De udsendte tirsdag formiddag en erklæring, hvori de meddelte, at de »ønsker at gøre det klart, at de ikke billigede, godkendte eller deltog i fremstillingen af filmen«, og at de »ikke støtter den (filmen, red.), eller dens indhold på nogen måde«, skriver The Guardian.

Erklæringen havde ikke til formål at varsle fremtidige retssager, men at tydeliggøre familien og boets holdning, fortæller en talsmand for boet til The Guardian.

Den britiske forfatters søn, Christopher Tolkien, har heller ikke tidligere lagt skjul på sin modvilje til yderligere film. I 2012 fortalte han til det franske dagblad Le Monde, at »Tolkien er blevet et monster, fortæret af sin egen popularitet og opslugt af absurditeten i vores tid«, og at »kommercialiseringen har reduceret den æstetiske og filosofiske virkning til ingenting«.

Familien er ikke kommet med en begrundelse for, hvorfor de ikke billiger filmen.

Tolkiens inspiration

Forfatteren, der skrev den ikoniske ’Ringenes Herre’-trilogi og ’Hobbitten’, John Ronald Reuel Tolkien (1892-1973), spilles i filmen ’Tolkien’ af Nicholas Hoult, som blandt andet er kendt som ’Beast’ i de nye X-Men-film. Skuespilleren Lily Collins spiller hans udkårne og senere kone, Edith Bratt.

Portrætfilmen, som er produceret af Fox Searchlight, følger den unge forældreløse mands mest formative år på universitetet, hvor han blev del af en gruppe af forfattere og kunstnere på skolen. Det var tiden før Første Verdenskrig.

Da krigen kom, blev Tolkien sendt til skyttegravene i Frankrig og på slagmarken ved Somme. Flere af Tolkiens venner døde i krigen. Senere gav soldaterfællesskabet inspiration til forholdet mellem Aragorn, Frodo, Sam og resten af det fiktive univers, skriver Kino.dk om filmen, som stadig afventer en dansk premieredato.

Filmen har premiere i de britiske biografer i næste uge – mere end 46 år efter ’Ringenes Herre’ og ’Hobbitten’-forfatterens død.

Themes
ICO