»Han havde ønsket at være konge, men skæbnen gjorde ham kun til prins.«

Således starter det franske public service-medie Franceinfo med at beskrive prins Henrik, der gik bort sent tirsdag aften.

Her til morgen har alle store franske medier nyheden på dagsordenen, ligesom den franske præsidents palads Elysée har sendt en personlig hilsen og kondoleret kongefamiliens tab.

Franskmanden var, da han blev præsenteret for danskerne i 1967, billedet på »den perfekte ægtemand: Rig, højtuddannet og kultiveret,« skriver Franceinfo videre.

Han ændrede sit navn, afstod sin franske nationalitet for at blive dansk og blev protestant i stedte for katolik.

Men det var ikke altid et nemt at passe ind for prins Henrik, »på trods af, at den kongelige funktion er symbolsk« i det konstitutionelle monarki, som Danmark er, skriver Franceinfo.

Le Monde følger op og kalder ham en »kontroversiel Prins.«

Medierne ser tilbage på nogle af de opsigtsvækkende citater, han har givet under interview i Frankrig.

Hvorfor kun være Prins og ikke majestæt?, spurgte prins Henrik i den franske avis Le Figaro i 2015:

»Det gør mig vred, at jeg er et offer for diskrimination,« sagde han til avisen.

Da dronning Margrethe var syg, og han trådte i hendes sko på en officiel rejse, sagde han til den franske avis L’Express, at omgivelserne ikke kunne tro deres egne øjne.

»Jeg var i første række. Jeg var ikke længere skyggen, den anden, silhuetten, klovnen, hunden! For første gang så vi, at jeg kunne gøre det godt ligesom min kone. Pressen kunne ikke tro det: »Prinsen præsenterede ceremonien sublimt!«, »Prinsen opførte sig som en monark!«, »Prinsen ved, hvordan man bruger en gaffel!«,« sagde han i 1996.

Han fulgte op med en bemærkning om, at han stadig ikke – efter at kvart århundrede i Danmark – blev opfattet som dansker.

Han sammenlignede sin situation med Frankrigs kendte sidste dronning før den franske revolution, Marie-Antoinette, som blev kaldt »østrigeren,« fordi hun oprindeligt kom derfra.

»Min skæbne er ligesådan, uden tvivl. Her vil jeg altid være den uindbudte. Det beklager jeg, fordi det er det kongelige par, der repræsenterer landet,« sagde han.

Senere i 2002, da det i stedet var kronprins Frederik, der trådte ind for dronning Margrethes officielle pligter, opstod der ifølge Franceinfo et »psykodrama« i den kongelige familie.

I protest over at være blevet gjort til nummer tre i det kongelige hierarki rejste Prinsen i protest ned til sit slot, Château de Cayx, med ordene:

»Jeg har brug for tid til at tænke,« lyder det i artiklen.

Franceinfo samler også op på et portræt fra den store belgiske avis La Libre. Her bruges tillægord som en »arrogant franskmand«, »autoritær«, »macho«,«og »doven«"

Og artiklen stiller desuden et spidst spørgsmål om prins Henriks beherskelse af det danske sprog: »Hvem taler ikke, efter så mange år, korrekt?«

Avisen nævner også, at kronprins Frederik har forsvaret sin far, som han mener er blevet udsat for offentlig chikane.

I Le Monde mindes man Prinsens erindringer fra 1996, »Skæbne forpligter«:

»Alt, hvad jeg gjorde, blev kritiseret. Mit dansk var svingende, jeg foretrak vin for øl, silkesokker for striksokker, Citröen for Volvo, tennis for fodbold. Jeg var anderledes. Jeg så ud til at være tilfreds med det og ikke skamme mig – det var to fejl,« står der i bogen.

Men han var også en »kunstner i hjertet,« skriver Franceinfo. Når de var fri for de officielle pligter, kunne han og Dronningen trække sig tilbage om sommeren i Château de Cayx.

»Her føler jeg mig fri og jeg har mere tid til at dyrke mine kunst,« har han sagt til den franske avis Le Figaro.

Dronningen malede og prins Henrik skrev.

»Poesi giver os mulighed for at komme tættere på evige spørgsmål som kærlighed, ensomhed og død,« skal prins Henrik ifølge Franceinfo have sagt.

Han oversatte også – ganske vist under pseudonym – den franske forfatter Simone De Beauvoirs »Alle mennesker er dødelige« og udgav en kogebog.

Det noterer den franske præsident Emmanuel Macron i sin og hustru Brigitte Macrons kondolencer til det danske hof. Han hylder også prins Henriks vilje til at fremme »lange og uforanderlige venskab mellem Frankrig og Danmark,« skriver Le Monde.