logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Grim tendens: Folk efterlader hunde i biler på stribe

Hunde må ikke efterlades i varme biler. Alligevel får Dyrenes Beskyttelse i øjeblikket en lang række henvendelser om netop dette.

Særligt hundeejere i hovedstadsområdet lader ikke til at forstå, at deres hund i værste fald kan dø af at være for længe i en varm bil.

Det skriver TV 2 Lorry.

»Mange forsøger at gøre det rigtige ved at stille bilen i skyggen, men det hjælper ikke, for skyggen er også varm, så der bliver alligevel som en ovn derinde,« siger familiedyrschef i Dyrenes Beskyttelse, Jens Jokumsen, til lokalmediet og fortsætter:

»Selv om hunden kan virke trist over, at du forlader hjemmet, vil den til enhver tid hellere blive hjemme i et afkølet rum og med adgang til frisk vand end at sidde i en bagende bil.«

Hunde har sværere ved at komme af med varmen, end vi mennesker har, og i værste fald kan de dø af hedeslag. Så sent som onsdag måtte politiet bryde en bil op i Brabrand, Østjylland, fordi en 21-årig mand havde efterladt den i flere timer i den bagende bil.

Bilen, som hunden befandt sig i, stod ifølge politiet i bagende sol, og hunden havde hverken adgang til luft, mad eller vand.

Themes
ICO