logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark
An article was changed on the original website

Kim Jong-un er på vej til Putin-møde i sit grønne tog

Nordkoreas leder ventes at ankomme til Vladivostok onsdag aften lokal tid. Her skal han mødes med Putin.

Kim Jong-un er på vej til Vladivostok i det russiske Fjernøsten.

Her skal den nordkoreanske leder torsdag mødes med Ruslands præsident, Vladimir Putin.

Kim forlod Pyongyang i sit letgenkendelige grønne tog kort før daggry onsdag lokal tid. Embedsmænd og beboere var stimlet sammen for at sende deres leder godt på vej. Det skriver nyhedsbureauet AP.

Nogle timer senere, onsdag morgen dansk tid, ankom den nordkoreanske leder til den russiske by Khasan.

Her blev han budt velkommen med blomster og gaver som brød og salt, fortæller en anonym embedsmand til det russiske nyhedsbureau Tass.

Mødet mellem Kim Jong-un og Vladimir Putin er det første møde mellem de to ledere. I 2011 besøgte Kims far, Nordkoreas afdøde leder Kim Jong-il, Rusland.

Tirsdag bekræftede Putins udenrigspolitiske rådgiver, Juri Ushakov, at mødet vil finde sted i Vladivostok på stillehavskysten torsdag den 25. april.

Byen, som er base for Ruslands Stillehavsflåde, ligger cirka 130 kilometer fra grænsen mellem de to lande.

- Fokus vil være en politisk og diplomatisk løsning på atomvåbenproblemet på Den Koreanske Halvø, sagde Juri Ushakov ifølge nyhedsbureauet AFP.

- Rusland har til hensigt at hjælpe med at styrke enhver positiv udvikling.

Det præcise tidspunkt for torsdagens møde er endnu ukendt.

Ifølge det russiske nyhedsbureau Interfax ventes Kim Jong-un at krydse ind i Rusland ved grænsebyen Khasan.

Imens oplyser den russiske jernbanetjeneste til nyhedsbureauet Ria Novosti, at Kims tog ventes at ankomme til Vladivostok onsdag klokken 18 lokal tid. Det svarer til klokken 10 dansk tid.

Samme aften er den nordkoreanske leder inviteret til middag hos Ruslands vicepremierminister, Juri Trutnev. Det skriver flere sydkoreanske medier ifølge nyhedsbureauet AP.

Forventningerne til et topmøde har været store, siden Kreml i sidste uge meddelte, at de to ledere ville mødes i slutningen af april.

Allerede tirsdag vajede både russiske og nordkoreanske flag fra lygtepæle på Vladivostoks Russky-ø i Det Japanske Hav. Her ventes topmødet at finde sted på et universitet.

Udenrigspolitisk rådgiver Juri Ushakov fortalte tirsdag, at drøftelserne vil begynde en til en og derefter gå over i et "udvidet format". Han gav ikke yderligere oplysninger.

Ifølge rådgiveren er der ikke planlagt nogen fælles udtalelse eller underskrivelse af en aftale efter mødet.

Siden marts 2018 har den engang så tilbagetrukne Kim Jong-un holdt fire møder med Kinas præsident, Xi Jinping, tre med Sydkoreas Moon Jae-in, to med Donald Trump og et med Vietnams præsident.

Analytikere siger ifølge AFP, at han nu søger bredere international støtte i sin magtkamp med USA.

/ritzau/

/ritzau/

Themes
ICO