logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Kina truer svenskerne efter satireindslag på SVT

Hvad der skulle have været et uskyldigt indslag i satireprogrammet 'Svenska nyheter' på tv-kanalen SVT har bragt yderligere benzin på bålet i det, der efterhånden ligner en mindre diplomatisk krise mellem Sverige og Kina.

Det 10 minutter lange indslag har sit udgangspunkt i en verserende sag, hvor tre kinesiske turister 2. september af politiet blev fjernet fra et hostel i Stockholm, fordi de nægtede at forlade lobbyen, selv om de først havde en reservation fra dagen efter. Kinas ambassade i Sverige har sendt en klage over behandlingen af turisterne, og sidenhen er et klip gået viralt, hvor man ser kinesernes oprørte opførsel under politiaktionen.

Men ifølge 'Svenska nyheter' er der bare tale om et »kultursammenstød«, og derfor har de - som et led i indslaget - lavet en profil på den kinesiske Youtube-pendant, Youku. Her har det sammenfattet en guide til, hvordan kinesiske turister bør opføre sig i Sverige. Det er denne 'guide', som har fået de kinesiske myndigheders sind i kog.

»Det er et ildesindet angreb på Kina og det kinesiske folk. Værtens kommentarer er fulde af fordomme og provokationer imod Kina. De kinesiske myndigheder opfordrer SVT's ansvarlige til at sige undskyld omgående. Vi forbeholder os retten til at foretage os yderligere handlinger«, skriver den kinesiske ambassade i en pressemeddelelse.

Det præciseres ikke, hvad yderligere handlinger dækker over.

Skid ikke foran historiske bygninger

Ser man hele indslaget fra 'Svenska nyheter', som nu er lagt på Youtube med engelske undertekster, indledes det med en række kommentarer om, at det i Sverige af en eller anden årsag stadig er mere okay at agere racistisk over for kinesere og andre asiater sammenlignet med f.eks. sorte.

Derefter bliver den video introduceret, som satireprogrammet har lagt på Youku. Her byder en svensk dame kinesiske turister velkommen til Sverige og fortæller, at videoen er lavet for at undgå kulturelle misforståelser.

»For eksempel skider vi ikke foran historiske bygninger. Men hvis det er, du har fået lort på hænderne, så gør vi sådan i Sverige, at vi vasker hænderne«, fortsætter damen med at sige.

Dernæst klipper videoen videre til billeder af hundeluftere, hvor det bliver forklaret, at det altså ikke er noget, svenskerne gør, fordi de lige har købt deres frokost. Det bliver også fortalt, at endnu en forskel på svenskere og kinesere er, at man i Kina er racister.

»Og her i Sverige bor der jo sorte, jøder, arabere og til og med homoseksuelle. For i Sverige arbejder vi med princippet, at alle er lige meget værd. Det gælder dog ikke kinesere«, siger damen i videoen, før hun afslutter med:

»Kinesere er hjerteligt velkomne i kongeriget Sverige. Men hvis I ikke opfører jer ordentligt, så kommer vi til at banke jer sønder og sammen«.

Fokus på antikinesiske holdninger

Det svenske udenrigsministerium bekræfter, at de har modtaget en klage fra den kinesiske ambassade.

»Udenrigsministeriet svar konstaterede, at der er ytringsfrihed i Sverige«, siger Buster Mirow Emitslöf fra ministeriets kommunikationsafdeling til avisen Aftonbladet.

Programchefen på SVT, Thomas Hall, siger til samme kanal, at helheden med budskabet »gik tabt«.

»Vores hensigt med den del af programmet, som berører sinofobi (antikinesiske holdninger, red.) var at følge op på den officielle kinesiske reaktion på hostelepisoden, men samtidig også at fokusere på, at sinofobi fortsat ikke er lige så følsomt et emne som anden racisme i Sverige. Det er et svensk problem, som vi ville belyse«, siger Thomas Hall til SVT.

Hele indslaget fra satireprogrammet på SVT kan ses herunder.

Themes
ICO