logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

»Kongen har et stævnemøde på byens torv med en løkke om sin hals«: Kunstnere fængsles efter terrorlove

Spanish rapper Jose Miguel Arenas Beltran, also known as Valtonyc, left, gives the thumbs up as he leaves the courthouse in Ghent, Belgium, Monday, Sept. 17, 2018. A Belgian court has ruled that Spanish rapper Valtonyc should not be sent back to Spain, where he was sentenced to prison accused of writing lyrics that praise terror groups and insult the royal family. (AP Photo/Virginia Mayo)

Kunstnere bliver dræbt, fængslet og censureret. Og i modsætning til tidligere sker det også i lande, vi normalt betragter som retsstater, konkluderer organisationen Freemuse i ny rapport.

Kultur

Rapperen Valtònyc blev 20. februar sidste år idømt tre et halvt års fængsel for at glorificere terrorisme og fornærme den spanske kongefamilie.

Hans forbrydelse? Sangtekster, hvori den 24-årige rapper med det borgerlige navn Josep Miquel Arenas Beltrán omtalte ETA, den nu hedengangne militante organisation fra Baskerlandet, i positive vendinger og desuden rettede de verbale skyts mod det spanske monarki:

»Kongen har et stævnemøde på byens torv med en løkke om sin hals«, hedder det i en af hans sange.

Valtònyc flygtede i eksil i Belgien, dagen inden han skulle påbegynde sin afsoning. Få uger senere blev en anden spansk rapper, Pablo Hasél, centrum i en lignende sag.

Også Hasél havde ifølge den spanske domstol »glorificeret terrorisme« og fornærmet den spanske stat såvel som kongehuset i sin kunst.

Forbrydelserne blev takseret til to års fængsel, og i september sidste år så endnu en sag dagens lys. Denne gang blev 12 medlemmer af rapgruppen La Insurgencia idømt et halvt års fængsel for ytringer fremsat i forbindelse med deres musik.

Sagerne i Spanien vakte international opsigt, men ifølge Srirak Plipat, administrerende direktør i den uafhængige rettighedsorganisation Freemuse, er de langtfra enestående. Snarere tværtimod.

I dag udgiver organisationen, der arbejder for at værne om kunstneres ytringsfrihed på globalt plan, en rapport, der ifølge direktøren dokumenterer »en alarmerende udvikling«.

»Overordnet set går det den helt forkerte vej for kunstneres ytringsfrihed. Vi er udmærket klar over, at ytringsfriheden gennem en årrække har været under massivt pres i eksempelvis Tyrkiet, Rusland og Kina, men det nye er, at situationen forværres i nogle af de lande, vi normalt betragter som retsstater, der værner om ytringsfriheden – inklusive Nordamerika og Vesteuropa«, siger Srirak Plipat.

Freemuse har alene sidste år identificeret 673 knægtelser af den kunstneriske frihed i 80 forskellige lande. Sagerne spænder fra drabet på en pakistansk danser over et tocifret antal fængslinger i Kina til 286 tilfælde af censur i de i alt 60 undersøgte lande. Dertil kommer truslerne, volden, ud- og indrejseforbud såvel som økonomiske sanktioner.

Antiterrorlove misbruges

Anslagene mod kunstneres ytringsfrihed spændte over så forskellige områder som litteratur, teater og musik, ligesom indskrænkningerne ifølge Freemuse blev eksekveret af både sociale medier, civilsamfund og statslige aktører.

Et gennemgående tema i en række af de sager, Freemuse i rapporten ’The State of Artistic Freedom 2019’ sætter fokus på, er antiterror- og antiekstremismelovgivning, som i flere lande er blevet brugt i sager mod kunstnere.

I 40 sager i 9 lande fandt organisationen eksempler på, at antiterrorlovgivning blev brugt mod kunstnere. I 19 tilfælde førte det til fængsling.

»De selvsamme love, der skulle beskytte borgerne, bliver nu brugt til at lukke munden på dem, der er kritiske over for styret. Det har vi slet ikke oplevet i samme omfang tidligere«, siger Srirak Plipat.

Og han er ikke alene med sin bekymring. Ifølge Ole Reitov, der har en fortid i netop Freemuse, og som i dag er udpeget af Unesco som ekspert i kunstnerisk ytringsfrihed og medlem af en international ekspertgruppe, som assisterer regeringer og civilsamfund, når det gælder »beskyttelse af kulturelle udtryksformers mangfoldighed«, fungerer netop antiterrorlovgivning og love til ’sikring’ af nationens sikkerhed flere steder som såkaldte gummiparagraffer, »der kan bruges til at udpege enhver ytring eller værk, man ikke bryder sig om, til en trussel mod nationen eller noget, der udfordrer den eksisterende orden«.

Reitov understreger, at der i det internationale retssystem er præcedens for, at stater taber sådanne sager, hvis de indbringes for eksempelvis EU-Domstolen. Udfordringen er dog, at den slags afgørelser ikke nødvendigvis får realpolitiske konsekvenser. I hvert fald ikke, medmindre det omkringliggende samfund efterfølgende lægger pres på det pågældende land og eventuelt følger domstolsafgørelsen op med sanktioner.

»Til gengæld sender disse repressive overgreb på kunstneres rettigheder et stærkt signal til andre kunstnere og systemkritikere: Hvis I ytrer noget, der er forkert i regimets øjne og ører, så falder hammeren«, siger han.

Behov for gode eksempler

Skal udviklingen vendes, kræver det ifølge Ole Reitov en indsats på flere niveauer – fra øverste diplomatiske hylde og ned på dagligdagsniveau i eksempelvis politiets håndtering af trusler mod kunsten.

»For det første er man nødt til at tage tingene alvorligt i retssystemet. Mine kolleger hos Index of Censorship i England har arbejdet meget med at uddanne politiet til at forstå, at de i første omgang skal beskytte ytringsfriheden. Derovre har der været sager med teaterstykker, som er blevet truet af personer, og så har politiet forsøgt at stoppe forestillinger ud fra den begrundelse, at der var risiko for, at der opstod ballade«, fortæller han og henviser til det, der kan sammenfattes under betegnelsen ’voldsmandens veto’.

»Men der har man så forsøgt at tage den snak med politiet, så de forstår, at hvis en kunstner kommer og siger, at vedkommende er blevet truet, så skal det tages alvorligt og ikke affejes, som om man selv er ude om det«.

Derudover er det afgørende, at de lande, som i dag lever op til deres internationale forpligtelser, fortsat værner om kunstneres ytringsfrihed, vurderer Jacob Mchangama, direktør i tænketanken Justitia.

»Fordi ytringsfriheden er under globalt og systematisk pres fra autoritære populister og andre, skal demokratier som Danmark være ekstra påpasselige med ikke selv at indskrænke den. Når et land som Spanien indskrænker ytringsfriheden, har det jo den effekt, at det er med til at legitimere Tyrkiet og Ruslands indskrænkninger«, siger han.

Srirak Plipat er enig. Samtidig efterlyser han, at der internationalt gøres op med »berøringsangsten« i forhold til kritik af staters brud på menneskerettighederne.

»Alene sidste år blev der vedtaget nye love i Cuba, Indonesien og Uganda, som indskrænker kunstneres ret til at ytre sig. Det tager et splitsekund at underminere menneskerettighederne og den frie debat, men det tager flere år at ændre tingene til det bedre«, siger Freemuse-direktøren.

Redaktionen anbefaler:

Themes
ICO