logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

'Landmand'-Martin om skuffelsen: Jeg ville hellere have valgt nogle andre

Nu åbner Martin op omkring skuffelsen, han følte, i aftenens afsnit af 'Landmand søger kærlighed'.

I aftenens afsnit af ‘Landmand søger kærlighed’ var det blevet Martin Iversens tur til at komme på speeddate med de udvalgte kvinder. Desværre gik det dog ikke helt som håbet for sønderjyden.

Kvinderne var nemlig langtfra som Martin havde forventet:

»Det er vigtigt for mig, at det jeg ser på billederne stemmer nogenlunde overens med virkeligheden. Det er jo ikke ærlighed, Lene. Jeg har ikke fået den vare, jeg har bestilt, hvis jeg skal sige det på sønderjysk«, forklarer han i programmet.

Nu åbner Martin omkring sine frustrationer overfor Realityportalen.dk:

»Sådan som de ser ud på billederne, sådan ser de ikke ud i virkeligheden. Det er dog ikke allesammen, kun en to-tre stykker af dem. Der er ret stor forandring fra billederne til virkelighed. Det er så stor forandring, at man slet ikke kan se sammenhængen. Der er blevet photoshoppet for meget, synes jeg. Det var faktisk så meget, så jeg hellere ville have valgt nogle andre kvinder, da jeg så dem«, forklarer en ærlig Martin og fortsætter så:

»Jeg tænkte, da jeg havde været på speeddate med dem, at det da var hyggelige dates, men at det aldrig ville blive til mere. Kun med en enkelt af dem kunne jeg se potentiale, og det var da lidt øv. Men selvfølgelig skulle de da også have en chance. Derfor er det jo også, at jeg ikke siger til dem, at jeg er utilfreds med dem, da jeg ikke vil ødelægge gruppedaten.«

Martin erkender, at han følte sig bag lyset, da han kom på speeddate med kvinderne, men han havde også den holdning, at når man siger A, må man også sige B, og derfor ville han gerne give kvinderne en chance. Han er dog ked af, at hans ord kom så hårdt ud, som de gjorde:

»Nogle af de ting, jeg siger i programmet, er måske lige hårde nok. Blandt andet det her med lottokuponen. Men det var simpelthen fordi, at det lige var lidt stressende, og fordi det lige var det første eksempel, som jeg lige kunne komme op med«, forklarer Martin og uddyber:

»Jeg vidste ikke lige, hvordan jeg skulle formulere det, så det kom ud lidt forkert. Jeg mente jo de ting, jeg sagde selvfølgelig, jeg ville bare gerne have formuleret det lidt anderledes, end det endte med. Men det kan jeg jo desværre ikke gøre noget ved nu.«

Se næste afsnit af ‘Landmand søger kærlighed’ tirsdag klokken 20.00 på TV 2.

Artiklen er bragt i samarbejde med Realityportalen.

Themes
ICO