logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark
An article was changed on the original website

May mister kontrollen

Det bliver ikke Theresa May, der skal sætte dagsordenen i parlamentet onsdag.

I hvert fald ikke hvis det står til parlamentarikerne, der mandag aften har vedtaget et såkaldt ændringsforslag.

Det betyder, at parlamentet og ikke regeringen skal sætte forslag til afstemning onsdag.

Afstemningen er ikke bindende, så Theresa May kan vælge at se bort fra resultatet. Det lader dog til, at regeringen vil acceptere parlamentets flertal.

- Det er skuffende at se dette ændringsforslag vedtaget. Regeringen har haft en klar forpligtelse til at sikre en proces, hvor der kan findes et flertal i parlamentet for en vej fremad, skriver brexit-ministeriet i en skriftlig udtalelse.

- Selv om det nu er op til parlamentet at tage de næste skridt i forhold til dette ændringsforslag, så vil regeringen fortsætte med at tale for realisme. Alle muligheder, der overvejes, skal kunne vedtages med EU.

329 stemte ja, og 302 stemte nej til forslaget stillet af Oliver Letwin, der er medlem af Det Konservative Parti.

I alt 30 af ja-stemmerne kom fra medlemmer af Det Konservative Parti, selv om May ifølge britiske medier havde forbudt Konservative at stemme for.

Kontrollen over Underhuset vil give parlamentet mulighed for at fremsætte alternative forslag til brexit og afgive såkaldte indikerende stemmer.

Er der flertal i parlamentet for nogen af forslagene fremsat onsdag, er disse heller ikke bindende, men de kan lægge pres på Theresa May.

Et andet ændringsforslag kom fra Margaret Beckett, der er medlem af Labour. Det blev nedstemt med stemmerne 311 for og 314 imod.

Forslaget gik ud på en mulighed for at udsætte brexit.

Hvis der en uge inden, Storbritannien skal forlade EU, ikke er vedtaget en aftale for brexit, skal man spørge parlamentet, hvorvidt man ønsker at forlade EU uden en aftale, eller man ønsker en yderligere udsættelse, lød forslaget.

Formanden for Labour, Jeremy Corbyn, havde også stillet et ændringsforslag til afstemning mandag aften.

Kort inden afstemningen trak han forslaget.

Themes
ICO