logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

»Nedværdigende« kunst: 134 år gammelt Columbus-maleri fjernes fra universitet

Et 134 år gammelt vægmaleri af den opdagelsesrejsende Christopher Columbus bliver nu fjernet fra Notre Dame universitetet i Indiana. Sådan lyder det ifølge New York Post.

Det sker efter, at kritikere af flere omgange og over flere årtier har krævet vægmaleriet fjernet. Maleriet viser Columbus, der helt fredeligt – ja, nærmest venskabeligt – står og fortæller om vestlig tro, mens de amerikanske indfødte har omringet ham for at lytte til hans fortællinger.

Men historien er som bekendt anderledes drabelig.

Vægmaleriernes afbildning af Columbus som en gavmild opdagelsesrejsende og ven af de indfødte folk skjuler den mørke side af historie – en side, vi bliver nødt til at anerkende

Kritikere mener derfor, at billedet er »nedværdigende« over for de amerikanske indfødte. Og det har fået universitetets øverste chef, John L. Jenkins, til at tage konsekvensen:

»Vægmaleriernes afbildning af Columbus som en gavmild opdagelsesrejsende og ven af de indfødte folk skjuler den mørke side af historie – en side, vi bliver nødt til at anerkende«, skriver han i en officiel udmelding fra universitetet.

Efter flere årtiers klager

Beslutningen om at overdække de historiske malerier kommer efter over to årtier med massiv kritik fra universitetets medlemmer af Native American Student Association.

I 2017 udgav universitetets egen avis, The Observer, et brev, hvori 340 studerende, ansatte og tidligere studerende havde skrevet under på, at malerierne burde kasseres.

Dengang lød kritikken på, at kunsten repræsenterede en »overromantiseret opfattelse« af Vestens invasion af Amerika.

På det tidspunkt var skolens ledelse ikke klar til at fjerne maleriet. Deres argument var, at vægmaleriet havde en »historisk og kunstnerisk værdi« – noget, de nu tilsyneladende har ændret holdning til.

At fjerne malerierne uden at ødelægge dem fuldstændig, er dog ikke en mulighed. Den italienske kunstner Luigi Gregori malede værket direkte på væggen.

I stedet bliver vægmaleriet overdækket med vævet materiale, der går i et med rummets indretning. Ifølge John L. Jenkins vil det også stadig være muligt at udstille billedet i særlige anledninger.

Themes
ICO