logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Nordea flytter officielt til Finland

Den skandinaviske storbank Nordea har endeligt besluttet af flytte sit hovedsæde til Finland, oplyser banken.

København. Nordea gennemfører nu officielt sin beslutning om at flytte sit hovedsæde fra Sverige til Finland. Det oplyser banken i en meddelelse via fondsbørsen.

Flytningen blev annonceret sidste år. Men Nordea har skullet indhente en del godkendelser og har skullet lave et setup, der gjorde det muligt.

- Nordea Bank AB (Nordea i Sverige, red.) og Nordea Bank Abp (Nordea i Finland, red.) har i dag besluttet at gennemføre fusionsplanen og dermed flytningen af Nordea-koncernens hovedsæde til Finland med virkning fra 1. oktober 2018.

- Beslutningen er truffet, da Nordea-koncernen nu har indhentet alle relevante væsentlige godkendelser, der er nødvendige for at kunne gennemføre fusionen, skriver Nordea.

Banken valgte at flytte, da Sverige barslede med at lægge en afgift på sin banksektor, der skal polstre staten mod fremtidige bankkriser.

Det protesterede Nordea højlydt imod, da banken dermed mente, at den ville være dårligere stillet end banker med hovedsæde andre steder. Der henvises særligt til EU's bankunion, som den danske regering endnu ikke har besluttet, om Danmark skal med i.

- Hensigten med at flytte hovedsædet til et land, der er tilsluttet bankunionen, er at opnå fair, stabile og forudsigelige reguleringsvilkår på linje med konkurrenternes, skriver Nordea onsdag.

Flere lande var under overvejelse, da Nordea skulle afsøge, hvor bankens nye hovedsæde skulle være. Også Danmark var i spil.

- Jeg har noteret mig, at Nordea har besluttet at flytte deres hovedsæde til Helsinki i Finland. Det er deres beslutning, hvor de ønsker at placere hovedsædet.

- Men jeg vil ikke lægge skjul på, at jeg gerne havde set, at Nordea havde valgt at flytte deres hovedsæde til København, skrev daværende erhvervsminister Brian Mikkelsen (K), da beslutningen blev truffet i 2017.

/ritzau/

Themes
ICO