logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Politiet om opgør mellem Bandidos og lokal gruppe: - Nu er bægeret fyldt

Borgerne i Holbæk har i løbet af de seneste to uger været plaget af voldsomme kampe i bybilledet, der efter politiets opfattelse bunder i en konflikt mellem Bandidos og en anden unavngiven gruppering i byen.

Derfor har Politidirektøren i Midt- og Vestsjællands politikreds nu besluttet sig for at indføre en visitationszone i dele af Holbæks indre by og boligområdet Vangkvarteret. Det oplyser Midt- og Vestsjællands politi i en pressemedelelse.

7. oktober blev en 18-årig mand overfaldet med en økse, mens han stod ved et busstoppested i Havevang i Holbæk, og blot tre dage senere, natten til onsdag 10. oktober, overfaldt flere maskerede mænd en anden 18-årig mand med en totenschlæger i hans hjem i Nykøbing Sjælland.

Knap to timer efter overfaldet førte politiets efterforskning dem frem til Bandidos' klubhus på Østerstræde i Holbæk, hvor 13 personer blev anholdt.

10 af dem blev løsladt efter endt afhøring, imens tre mænd på henholdsvis 20, 24 og 26 år blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Holbæk, sigtet for grov vold mod den 18-årige.

Den 20-årige er desuden sigtet for det føromtalte økseoverfald. 

Søndag aften var den så gal igen, da ukendte gerningsmænd kastede flere molotovcocktails mod Bandidos' klubhus i Holbæk, efter alt at dømme som en hævnaktion for de forudgående overfald.

- De her utryghedsskabende hændelser i løbet af oktober måned har gjort, at bægeret nu er fyldt. Det er derfor vi nu i de næste 14 dage giver politiet øgede beføjelser i forsøget på at finde de her våben, siger pressemedarbejder Martin Bjerregaard fra Midt- og Vestsjællands Politi.

Han forklarer desuden, at man har valgt at indføre en visitationszone, fordi det ikke er lykkedes at få kontrol over konflikten, til trods for en massiv indsats fra politiet.

- Vi har retsforfulgt dem, der nu er grundlag for at retsforfølge, politiet har været mere massivt til stede i byen, og vi har haft en mobil politistation ude for at tale med borgerne, men selvom vi har forsøgt alt dette, har vi kunne konstatere, at det ikke lægger en dæmper på konflikten, siger han.

Ny visitationzone i indre by samt Vangkvarteret i Holbæk er gældende fra dags dato til og med 31. oktober 2018. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
Ny visitationzone i indre by samt Vangkvarteret i Holbæk er gældende fra dags dato til og med 31. oktober 2018. Foto: Midt- og Vestsjællands Politi
 

Frygter yderligere sammenstød
I pressemeddelelsen fra Midt- og Vestsjællands Politi fremgår det, at politiet frygter, at 'der kan være optræk til yderligere voldelige sammenstød.'

- Grupper der jagter hinanden i gågaden i Holbæk, og personer der bliver set med pistol-lignende genstande signalerer overfor os, at man er klar til en konflikt eller et sammenstød, siger Martin Bjerregaard, der desuden forklarer, at politiet i øjeblikket har svært ved at definere den gruppering, Bandidos tilsyneladende er i konflikt med. 

- Vi har lidt svært ved selv at definere grupperingen, men hvis du karakteriserer en bande som en organiseret forening med en leder, så er vi ikke derhenne, forklarer han.

Årsag til konflikt er uklar
- Ved i, hvad konflikten drejer sig om? Er den eksempelvis territorial eller bunder den i salg af narkotika?

- Det er det gode spørgsmål, vi også forsøger at besvare. Hvad er den underliggende årsag til det her? Vi er lidt udfordrede af, at hver eneste gang, vi har fat i både ofre eller de anholdte, er de ikke særligt meddelsomme overfor politiet, siger Martin Bjerregaard, der kalder den voldelige konflikt i Holbæk for en 'ny tendens.' 

- Det er absolut ikke det, vi kender byen for. Vi har haft en række større udfordringer ovre øst på i Greve-Hundige området, hvor en visitationszone netop er ophørt i mandags, men for mig er det fuldstændig nyt, når vi taler om Holbæk, siger han.

Politiet roser borgerne i Holbæk
Hos Midt- og Vestsjællands Politi er beskeden klar til de af byens borgere, der føler sig utrygge over den seneste tids uroligheder.

- Borgerne skal gøre det, de faktisk er rigtig gode til. De er meget hurtige på tasterne og til at fortælle politiet om ting, de opfatter som mistænkelige. Det skal de have stor ros for og endelig bare fortsætte med. 

Se også: 18-årig overfaldet af maskerede mænd: Tre fra Bandidos-klubhus fremstilles

Se også: 13 anholdt i Bandidos-klubhus: Her går ransagningshold i gang

Themes
ICO