logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

PRM / Nybyg: Aalborg har overhalet Aarhus

'Prisbyt i de jyske storbyer': I den nordjyske hovedstad skal man i snit give omkring 44.200 kr. pr. kvm. for endnu ikke færdigbyggede ejerlejligheder. Det er over 1.000 kr. mere end i Aarhus. Bedre beliggenhed forklarer forskellen, siger home

Pressemeddelelse fra home a/s

Mange mennesker flytter til en af de danske storbyer, og der bliver bygget nye ejerlejligheder på højtryk for at imødekomme tilstrømningen. Der bliver også bygget på livet løs i de jyske storbyer - Aarhus og Aalborg.

Og selvom lejlighederne ikke står klar før næste år eller endnu senere, er mange af dem allerede nu udbudt til salg. En opgørelse fra Boliga kaster lys over, hvad 'fremtidens boliger' koster her.

Aalborg står - ganske overraskende, da Aarhus normalt er 'storebror' - for de højeste jyske priser på nybyg, påpeger ejendomsmæglerkæden Home.

Her skal man nemlig i gennemsnit give omkring 44.200 kr. pr. kvadratmeter for de endnu ikke færdigbyggede ejerlejligheder.

I Aarhus ligger de aktuelle udbudskvadratmeterpriser på de kommende ejerlejligheder på lige over 43.100 kr. pr. kvadratmeter. Så altså en forskel på godt 1.000 kr. pr. kvadratmeter.

Prima belligenhed
Ejendomsmægler og indehaver af home i Aalborg, Claus Barrett, forklarer sammenhængen:
"70-80 % af de projekter, der er udbudt i Aalborg og Nørresundby, ligger langs fjorden med prima beliggenhed og udsigt til vand, hvorimod vores kolleger i Aarhus oplyser, at projekterne der i dag er bredt mere ud over hele byen," fortæller Claus Barrett.

"Generelt er Aarhus dog fortsat dyrere end Aalborg, så hvis du har to sammenlignelige projekter i Aalborg og Aarhus, vil kvadratmeterpriserne i Aarhus typisk være højere," slår den lokale home-mægler fast.

Til gengæld er der ifølge Boligas opgørelse en del at spare ved at købe nybyg i Nørresundby, hvor udbudskvadratmeterprisen ligger på lige over 27.500 kr. i gennemsnit.

Når det gælder Hovedstaden, finder man de højeste udbudskvadratmeterpriser på de kommende lejligheder i Nordhavn og på Vesterbro, hvor en kvadratmeter ejerlejlighed koster omkring 57.000 kr., viser tallene fra Boliga.

Billede:
Mange af de nye lejligheder, der er på vej i Aalborg, har super beliggenhed direkte til fjorden som her Beddingen. Foto: home Aalborg

Yderligere oplysninger:
Claus Barrett
Indehaver, ejendomsmægler MDE
home Aalborg
Tlf 4088 1300 - Email: clabar@home.dk

Læs hele pressemeddelelsen på Via Ritzau her: https://via.ritzau.dk/pressemeddelelse/nybyg-aalborg-har-overhalet-aarhus?releaseId=13572621

Via Ritzau

Themes
ICO