logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Se den her: Bluetooth afslørede milliontyveri

One Key med sporing kan også være indbygget direkte i håndværktøj eller på større maskiner og værkstedsudstyr. Billedet er et modelfoto. Modelfoto: Colourbox

Se den her: Bluetooth afslørede milliontyveri

Amerikansk bluetooth-sporingsenhed kan forhindre indbrud på byggepladser og i håndværkerbiler. Den lille diskrete enhed førte til fundet af tyvekosterne i Andrup.

Esbjerg: En diskret sporingsenhed på størrelse med en "velvoksen" tyver kan stoppe tyverier af værktøj fra byggepladser og håndværkerbiler. I en udbygget version kan ejeren også trådløst låse værktøjet, så det er ubrugeligt.

Milwaukee hedder det amerikanske værktøjsfirma, der har udviklet to produkter, som kan sætte en stopper for tyveri af dyrt værktøj.

Det var netop sådan en enhed, Tømrer- og Snedkerfirmaet Jensen & Jensen havde monteret på en gasdrevet sømpistol til 7500 kroner. Sømpistolen og andet værktøj fra 12-14 håndværkere blev fundet af politiet tirsdag morgen, da firmaets partner Martin Winther med sin mobiltelefon sporede tyvekosterne til en bygning i Andrup ved Esbjerg.

Opklaringen har vakt opsigt, og Thomas Møller, marketingschef for Milwaukee i Danmark, er glad for, at fundet har vist, at den simple sporingsenhed til en par hundrede kroner har vist sin værdi.

Sporing af værktøj

One Key-app og brug af systemet er gratis, mens bluetooth sporingsenhederne koster et mindre beløb.

One Key findes også indbygget i dyrere værktøj til sporing, låsning og registrering af værktøj.

Sporingsssystemet kan også bruges til af finde forlagt, tabt og glemt værktøj på store byggepladser.

Milwaukee med hovedkontor i Hvidovre er den tredjestørste forhandler af elværktøj til håndværkere i Danmark .

Bluetooth-dimsen kan fastgøres med skruer eller nitter, limes fast eller fastgøres med strips. Pr-foto

Bluetooth-dimsen kan fastgøres med skruer eller nitter, limes fast eller fastgøres med strips. Pr-foto

Tyverier fra byggepladser er stigende

Han forventer øget efterspørgsel efter bluetooth-sporing, fordi tyverier fra byggepladser er stigende og en stor belastning tidsmæssigt og økonomisk.

Milwaukee Tick er udviklet af hovedfirmaet i USA. Sporingssystemet er sendt på markedet i 2017 og sælges over hele verden. Systemet er baseret på bluetooth, som har en begrænset rækkevidde på cirka 30 meter. Systemet kræver dermed, at en håndværker eller anden person med en såkaldt One Key-app på telefonen kommer i nærheden af det stjålne værktøj.

Er værktøj, der er forsynet med sporingsenheden, stjålet, melder ejeren det blot stjålet med sin telefon, og så snart en tilfældig mobiltelefon med One Key er inden for 30 meter fra værktøjet, registreres positionen på ejerens telefon.

Kostbart udstyr og specielle maskiner kan ikke altid skaffes fra dag til dag, så tyverier kan presse tidsplanen på et byggeri. Og udstyret er samtidig kostbart, så flere og flere vælger at mærke det med sporingsenheder.. Pr-foto

Kostbart udstyr og specielle maskiner kan ikke altid skaffes fra dag til dag, så tyverier kan presse tidsplanen på et byggeri. Og udstyret er samtidig kostbart, så flere og flere vælger at mærke det med sporingsenheder.. Pr-foto

Fintmasket netværk

Systemet er afhængig af et fintmasket netværk af telefoner/brugere med One Key.

- Erfaringerne viser, at stjålet værktøj ofte ender på byggepladser eller i håndværkermiljøer, hvor andre har app'en. Brugerne danner et netværk, og når udstyret er meldt stjålet, siger det "pling" og placeringen vises på et kort, når en bruger er tæt på, forklarer Thomas Møller fra Milwaukee.

App'en behøver ikke køre på en telefon, for at den registrerer værktøjet og sender besked. Bluetooth-enheden kan holde strøm i et år ved fuldt brug.

- Vi har tidligere haft store sager i udlandet, fordi systemet virker i hele Europa. Men tyveriet fra Jensen & Jensen er det største, hvor system har været med til at opklare en sag herhjemme, siger Thomas Møller.

Hvor står letmetalstigen som sygemeldte Benny brugte i går? Med en sporingsenhed finder håndværkerne hurtigt stigen inde i et af de mange rum ved et større byggeri eller en omfattende renovering. Pr-foto

Hvor står letmetalstigen som sygemeldte Benny brugte i går? Med en sporingsenhed finder håndværkerne hurtigt stigen inde i et af de mange rum ved et større byggeri eller en omfattende renovering. Pr-foto

Bluetooth-sporingsenheden ligner en forvokset polet. Den er diskret og passer i udforming godt til det meste professionelle værktøj. Pr-foto

Bluetooth-sporingsenheden ligner en forvokset polet. Den er diskret og passer i udforming godt til det meste professionelle værktøj. Pr-foto

Themes
ICO