logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

”Skam” udkommer som bog: Afslører scener der ikke kom med i serien

Der kommer ikke flere sæsoner af den norske tv-serie ”Skam”. Til gengæld kan danske fans af den internationale succes snart genopleve Noora, Sana, Eva, Vilde, Isak, Even og alle de andre karakterer i bogform.

Forlaget Høst & Søn udgiver instruktør Julie Andems originale råmanuskripter – med tastefejl og det hele. Det første af fire bind er planlagt til udgivelse i december, og de øvrige bind ventes i de første måneder af 2019.

Manuskripterne afslører bl.a. scener, der aldrig kom med, og nyskrevne prologer og epiloger.

Udgivelsen kommer i fire bind - ét for hver sæson. Det første er planlagt til udgivelse i december, og de øvrige tre bind i de første måneder af 2019. Foto: Høst & Søn

NRK overraskede med ny Skam-lignende ungdomsserie


Dertil kommer et sjældent kig ind i maskinrummet, der har udtænkt det komplicerede, flermedielle univers: Julie Andems hjerne. Bøgerne vil nemlig også indeholde hendes egne mind maps og kommentarer til serien.

»Vi glæder os meget til at udgive SKAM-bøgerne, der indfanger essensen af ungdoms-og popkulturen i dag. Vi anser SKAM som værende et hovedværk på lige fod med de store ungdomsromaner, der er blevet læst gennem generationer,« siger Nanna Nøhr, redaktør på Høst & Søn i en pressemeddelelse.

Den første bog udkom på norsk i begyndelsen af september. Omtrent samtidig vakte Julie Andem stor opmærksomhed på det sociale medie Instagram, da hun delte en smagsprøve fra det første manuskript. En af de scener, som aldrig blev foreviget på kamera: Nemlig en kyssescene mellem vennerne Jonas og Isak.

Julie Andem skyndte sig ved samme lejlighed at berolige de bestyrtede fans, der har svært ved at slippe universet, med, at det fiktive kys fandt sted i første sæson. Det vil sige længe før Isak fandt sammen med Even og kom til at udgøre en af seriens mest populære par – ofte omtalt som ”Evak”.


”Bare rolig. Dette kys fandt sted tidligt i 2016. Isak og Even er stadig sammen og har det fint. De er lige flyttet til Trondheim her i efteråret, hvor Isak studerer biofysik på NTNU (Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet, red.),” skrev hun.

Julie Andem er i øjeblikket i færd med at indspille den anden sæson af den amerikanske version af serien ”Skam Austin”, der udfolder sig i Texas.

I øjeblikket kan man desuden opleve teaterversionen af Skam på Aveny-T’s scene på Frederiksberg. Her spiller det norske ungdomsdrama indtil den 28. oktober.

Themes
ICO