logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
o
q
y
Nothing found
ICO
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Statens Museum for Kunst har intet tjent på at opkræve entré

Det lignede en oplagt idé. At tage penge for noget, der havde været gratis, det måtte da blive en god forretning.

Men 2 år efter at Statens Museum for Kunst afskaffede gratis adgang til den permanente samling, viser regnestykket, at nationalgalleriet ikke har tjent penge på at opkræve entré.

Til gengæld har museet mistet hver fjerde af sine gæster. Publikumstallet er faldet fra 451.000 i 2015 til 334.000 sidste år.

»Vi vidste, at besøgstallet ville falde, det viser erfaringer fra England og Sverige. Når du genindfører entré, falder besøgstallet med 20 til 25 procent, og det holdt stik her. Det, der har overrasket os, og som har ramt os økonomisk, er, at andelen af gæster, der betaler fuld entré, ikke har været så stor som forventet«, siger direktør for Statens Museum for Kunst Mikkel Bogh med henvisning til, at museet fortsat skal give gratis entré til børn og unge under 18 og også er blevet pålagt familierabatter.

Fyringer og besparelser

Efter 10 år med gratis entré fik Statens Museum for Kunst sammen med Nationalmuseet i 2016 lov til at genindføre entrébetaling.

Det skulle hjælpe de to museer til at være bedre rustet til de årlige besparelser på 2 procent, de statslige kulturinstitutioner er blevet pålagt siden 2016.

En beslutning, som Socialdemokratiets kulturordfører, Mogens Jensen, dengang kaldte »en kulturpolitisk falliterklæring«.

Den konservative Brian Mikkelsen, der som kulturminister indførte fri entré i 2006, var heller ikke begejstret og kaldte det »et stort nederlag for kulturforståelsen«, men nødvendigt for at »drive forsvarlig museumsvirksomhed«.

Før 2016 fik Statens Museum for Kunst penge fra Kulturministeriet for at kompensere for tabet ved fri entré. Nu modtager museet kun et mindre beløb fra staten, resten skal museet tjene ved at sælge entrébilletter.

Det har givet 9 millioner kroner i kassen, men det svarer kun til det beløb, museet har mistet i ekstra tilskud for at have fri entré.

Direktør Mikkel Bogh fortryder dog ikke, at han i sin tid bad om at få lov til at opkræve entré.

»Jeg er stadig overbevist om, at det var den rigtige beslutning«, siger han.

»Med besparelser på 2 procent om året havde vi pinedød brug for at kunne regulere vores indtjening selv gennem entreen. Vi vidste godt, det ville give et dyk, men vi tror på, at besøgstallet vender igen, og at vi dermed får en større indtjening på entreen«, siger Mikkel Bogh.

De næste år vil Statens Museum for Kunst satse mere på, at de store udstillinger bliver blockbusterudstillinger, der kan trække mindst 60.000 besøgende til museet.

»Vi har udstillinger på vej, som er spektakulære, bredt anlagte og historisk interessante for et bredt publikum – og for turisterne«, siger Mikkel Bogh.

De manglende indtægter har sammen med de årlige besparelser ramt museets økonomi hårdt. Mikkel Bogh har derfor været nødt til at fyre medarbejdere og har netop skåret 13 af 92 årsværk på museet.

På Nationalmuseet ser regnestykket for indførelse af entré bedre ud. Selv om hovedmuseet i Prinsens Palæ i København mistede op mod 40 procent af sit publikum fra 2015 til 2017, har museet samlet tjent omkring 4,5 millioner kroner ekstra på grund af entréindtægter.

Men indtægterne fra døren kan ikke kompensere for de konstante sparekrav.

Derfor har Nationalmuseet nu bebudet besparelser på 30,5 millioner kroner, og museet kommer til at fyre medarbejdere til efteråret.

Også de andre store statslige kulturinstitutioner, Det Kongelige Teater og Det Kgl. Bibliotek, har som følge af de årlige 2-procents besparelser skåret mellem 10 og 15 procent i medarbejderstaben.

us!