logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark
An article was changed on the original website

Svenske og norske SAS-piloter går i strejke - danske piloter forhandler stadig

Mindst 70.000 flypassagerer ventes at blive ramt af de svenske SAS-piloters strejke fredag, skriver medie.

Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

De svenske og norske SAS-piloter strejker, efter at forhandlinger om løn og vagtplaner torsdag aften brød sammen i Stockholm.

Strejken er allerede i gang, bekræfter Wilhelm Tersmeden, talsmand for pilotforeningens SAS-afdeling, til det svenske nyhedsbureau TT.

De svenske piloter kræver en lønstigning på 13 procent. Torsdag aften afviste de et tilbud om en lønstigning på 2,3 procent, skriver TT.

Mindst 70.000 rejsende fredag vurderes at blive ramt af strejken, skrev Sveriges Radio, før det kom frem, at også de norske piloter strejker.

Deadlinen for at nå en aftale mellem SAS og luftfartsselskabets piloter i Danmark, Norge og Sverige blev nået ved midnat natten til fredag.

Klokken 03.00 natten til fredag er der stadig ikke kommet nyt fra forhandlingerne i Forligsinstitutionen i København. Forhandlingerne ledes af forligsmand Jan Reckendorff.

SAS aflyste torsdag 205 afgange i hele Skandinavien fredag indtil middag.

Strejken i Sverige betyder, at yderligere 110 fly er aflyst, skriver det norske erhvervsmedie E24. Dermed er i alt 315 afgange fredag aflyst.

I Danmark bliver mindst 33 afgange i Københavns Lufthavn Kastrup berørt samt en enkelt afgang fra Aalborg. Hverken Billund eller Aarhus bliver påvirket af aflyste afgange, skriver TV 2.

De aflyste afgange skyldes, at virksomheden vil forhindre, at passagerer og kabinepersonale strander, hvis flyene pludselig ikke kan flyve grundet en strejke blandt piloterne.

I Norge oplyses det kl. 6, at 1.500 SAS-piloter strejker, efter at forhandlingerne brød sammen.

Det vides ikke, hvordan afstanden er mellem parterne i forhandlingerne Danmark.

Det er ikke givet, at konflikt i et af landene betyder konflikt i alle tre lande.

ritzau

Themes
ICO