logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Tiltalt for regnskabsrod: Samlede ind til Emilie Meng-dusør

Da Emilie Meng forsvandt sporløst i juni 2016, oprettede hendes fætter, Robin Witzner, en indsamling på Facebook i forbindelse med sagen.

Men nu er han blevet tiltalt med påstand om bødestraf for overtrædelse af indsamlingsloven. Det fremgår af anklageskriftet mod den 28-årige mand, som Ekstra Bladet har fået aktindsigt i.

Her fremgår det, at han tiltales for 'ved som anmelder af en indsamling, der i tiden fra den 10. juni 2016 til den 18. juli 2016, var iværksat på Facebook til fordel for en dusør i forbindelse med Emilie Mengs forsvinden, at have undladt at indsende regnskab til Indsamlingsnævnet senest 6 måneder efter indsamlingens afslutning'.

Der er tale om en kort sag på onsdag i Retten i Næstved, der forventes at være overstået på tyve minutter, fremgår det af anklageskriftet.

Se også: Kæmpe beløb i Emilie-sagen: Nu hæves dusøren

Over for sn.dk lægger Robin Witzner sig fladt ned og erkender, at det er gået for langsomt. Han forklarer det med, at han har haft en hård periode med sygdom og stress.

- Jeg lider af en kronisk tarmsygdom, og i alt det med Emilie, hvor jeg stod for størstedelen af eftersøgning, sociale medier, indsamling, gik jeg simpelthen ned med stress. Det gjorde, at min krop lukkede helt ned på grund af min sygdom, og jeg har tidligere kontaktet Indsamlingsnævnet for at høre, om der var en anden, der måtte overtage i forbindelse med indsamlingen, men det fik jeg afslag på, fortæller Robin Witzner til Sjællandske.

Her fremgår det også, at Robin Witzner valgte, efter Emilie Meng blev fundet dræbt, at det indsamlede beløb skulle doneres til de organisationer og mennesker, der havde taget aktiv del i eftersøgningen. Men at pengene stadigvæk står urørt på en lukket konto, som Sjællandske har set, hvor står står alt 69.085,46 kroner.

Der blev ifølge Robin Witzner indsamlet 97.000 kroner tilbage i 2016, hvor nogle af dem blev brugt på blandt andet begravelsen og til eftersøgningen.

Emilie Meng var forsvundet et halvt år, før hun blev fundet dræbt i en sø i Borup. Et eksperthold er nu nedsat for at kaste et nyt blik på den uopklarede sag. 

Emilie Meng blev fundet dræbt i en sø i Borup et halvt år efter, hun forsvandt. Foto: Per Rasmussen
Emilie Meng blev fundet dræbt i en sø i Borup et halvt år efter, hun forsvandt. Foto: Per Rasmussen

En omfattende efterforskning i jagten på Emilie Mengs morder har ikke båret frugt. Nu tager politiet nyt våben i brug. Privatfoto Krimi Her er politiets nye supervåben: Skal bruges på Emilie-drabet

Themes
ICO