logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Tips og tv: Nedrykningsgrupperne afgøres og guld og sølv kan placeres

EfB slog Brøndby i Esbjerg for nylig. Søndag duellerer de to bronzeaspiranter igen. Foto: John Randeris/Ritzau Scanpix

Tips og tv: Nedrykningsgrupperne afgøres og guld og sølv kan placeres

FCK kan blive mester, EfB kan sætte Brøndby ud af bronzekurs, mens SønderjyskE kan styre fri af nedrykning.

Superliga: Mens FC København har mulighed for at fejre mesterskabet allerede i april, skal SønderjyskE og AC Horsens kæmpe for at slippe fri af nedrykningskampe. Og EfB spiller endnu en vigtig bronzekamp - denne gang ude mod Brøndby.

AaB-Hobro

Hobro skal vinde for at have en mulighed for at overlade sidstepladsen til Vendsyssel, men hjemmepublikummet i Aalborg kan vel have lov at forvente en helhjertet indsats fra AaB efter et forår med flere skuffelser.

Fredag kl. 19.00

TV3+

JV tipper: 2-0

Vendsyssel-Randers FC

Vendsyssel har spillet et godkendt gruppespil, og et enkelt point styrer holdet fra Hjørring uden om sidstepladsen, da det er utænkeligt, at Hobro vinder med syv mål over AaB.

Fredag kl. 19.00

TV3 Max

JV tipper: 1-1

AGF-Horsens

Da AGF spillede i Vejle, indkasserede aarhusianerne et spøjst mål efter dommerkast. Mod Horsens kommer de hvide næppe til at indkassere noget som helst. Horsens er helt igennem ufarlig og har ikke scoret et eneste mål i de fem hidtidige kampe i gruppen. Den slags ender som regel med nedrykning.

Søndag kl. 14.00

Canal 9

JV tipper: 1-0

SønderjyskE-Vejle

SønderjyskE havde tur i den i Horsens, da Thomas Juel-Nielsen blev matchvinder efter et målmandsdrop. Søndag har holdet alle tiders mulighed for at snuppe en hjemmesejr mod Vejle, der ender på sidstepladsen uanset hvad, og som tilmed må undvære karantæneramte Allan Sousa og Kjartan Finnbogasson. Det kan blive en nervøs forestilling, der bør ende med en sejr til hjemmeholdet, der kan håbe på hjælp fra AGF og overtage andenpladsen fra Horsens.

Søndag kl. 14.00

TV3 Sport

JV tipper: 2-1

Brøndby-EfB

EfB-træner John Lammers stak lidt til Brøndby, da hans hold igen havde besejret de blå-gule for nylig. Brøndby vil nok gerne vise Lammers og EfB, at de altså ikke er så nemme at besejre. Uafgjort vil være et fint resultat for EfB, der har en reel mulighed for at vinde sensationelle bronzemedaljer. Brøndby skal vinde, så der er udsigt til en underholdende kamp.

Søndag kl. 16.00

Canal 9

JV tipper 2-2

FCK-OB

FCK kan ikke blive mester i Parken søndag aften, men en hjemmesejr kan danne grundlag for, at københavnerne kan kåres som dansk mester mandag aften. Det sker, hvis FCK slår OB, og FC Midtjylland ikke formår at vinde mandagskampen i Farum.

Søndag kl. 18.00

3+

JV tipper: 3-0

FC Nordsjælland-FC Midtjylland

FC Nordsjælland kan måske endegyldigt sende guldet til FCK. FC Midtjylland ligner et hold, der har mistet troen på endnu et mesterskab, og FC Nordsjælland skal bruge en sejr for at melde sig en anelse ind i bronzekampen.

Mandag kl. 19.00

TV3 Sport

JV tipper: 1-1

Themes
ICO