logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Toke Kruse sælger firma i millionhandel: 'Jeg kommer ikke til at gå sulten i seng på noget tidspunkt'

Den danske serieiværksætter Toke Kruse har solgt den virksomhed, der står bag den amerikanske version af hans regnskabsprogram Billy, i en millionhandel.

Hvor meget, han helt præcist har fået for at have solgt virksomheden til amerikanske Lendio, der låner penge til små og mellemstore virksomheder, vil han dog ikke ud med.

Det fortæller han til Børsen.

»Det var en meget god pris. Jeg kommer ikke til at gå sulten i seng på noget tidspunkt,« siger han.

I løbet af sin karriere som iværksætter har Toke Kruse opstartet i alt ti virksomheder i både Danmark og USA, oplyser han på sin hjemmeside:

'I de første syv år af mit iværksætterliv fokuserede jeg på at starte mange virksomheder, men på daværende tidspunkt blev de aldrig store, og jeg lærte på den hårde måde, hvordan man bygger en succesfuld virksomhed,' skriver han.

Han slog for alvor i gennem, da han i 2011 lancerede regnskabsvirksomheden Billy, der er et regnskabsprogram til selvstændige og små virksomheder.

I 2015 forlod han direktørposten i firmaet og har siden været aktiv som bestyrelsesformand.

Selvom han nu har solgt det amerikanske Billy, fortsætter han som formand i det danske Billy ApS, som han ejer mere end 90 procent af.

Han er samtidig blandt andet administrerende direktør i Bilagscan, hvor han ifølge sin hjemmeside 'bruger sin primære tid'.

Samtidig med salget af det amerikanske Billy har han valgt helt at stoppe sit amerikanske eventyr for at lægge sit fokus på projekter inden for landets grænser.

Det hænger også sammen med, at tidsforskellen mellem USA og Danmark ikke fungerer, 'når man har en familie', forklarer han til Børsen.

Themes
ICO