logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
o
q
y
Nothing found
ICO
starBookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark
An article was changed on the original website

Trump roser fremskridt og viser brev fra Kim Jong-un frem

Mødet med Trump var "begyndelsen på en betydningsfuld rejse", skriver Nordkoreas leder i et brev.

London. USA's præsident, Donald Trump, har på Twitter offentliggjort en "meget fin besked" fra Nordkoreas leder, Kim Jong-un.

Brevet viser ifølge Trump, at "der sker store fremskridt", skriver præsidenten på det sociale medie, hvor han har offentliggjort et billede af brevet.

Kim skriver, at han mener, at deres bestræbelser på at forbedre forholdet mellem de to lande vil blive en succes.

- En meget fin besked fra formand Kim i Nordkorea. Der sker store fremskridt!, skriver Trump, som få timer forinden ankom på officielt besøg i Storbritannien.

I brevet, der er dateret 6. juli, henviser Kim til det møde, han og Trump havde i Singapore 24. juni.

Mødet var "begyndelsen på en betydningsfuld rejse", skriver Kim.

Trumps udenrigsminister, Mike Pompeo, var på besøg i Nordkorea omkring den dato, hvor brevet er dateret.

Kim Jong-un mødtes ikke med Pompeo under dennes besøg. Men at dømme ud fra blandt andet nordkoreanske medier gik Pompeos visit ikke godt.

Nordkorea beskyldte USA for at forsøge at tvinge landet til at foretage en ensidig afskaffelse af atomvåben uden at få noget til gengæld.

En embedsmand, som blev citeret i statslige nordkoreanske medier, betegnede Pompeos besøg i landet som "meget skuffende".

/ritzau/dpa