logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Vild vaskebjørn fanget ved Rejsby

For første gang i flere år er der observeret en vaskebjørn i Syd- og Sønderjylland. Det invasive dyr, der anses som endnu værre end mårhunden, blev fundet og aflivet ved Rejsby-diget, og reguleringsjæger frygter, at vaskebjørnen blot er en af flere i området.

Rejsby: Ikke siden 2016 er der observeret en vild vaskebjørn i Syd- og Sønderjylland. Dengang blev de observeret to gange på vildtkamera ved Draved tæt på Løgumkloster uden dog at blive fanget eller set i levende live, mens en privatperson fangede en vaskebjørn i Brændstrup for tre år siden.

Nu har en privatperson i Rejsby fanget og aflivet en vaskebjørn tæt på Rejsbydiget, og alt tyder på, at det ikke blot er et enligt dyr, der har forvildet sig til Danmark fra Tyskland.

- Det er en hvalp. Derfor frygter vi, at der både kan være søskende og forældre i området også, men vi ved ikke, om en hvalp har været i stand til at komme helt herop fra Tyskland, siger reguleringsjæger Jørn Bøgen fra Fole, der har taget sig af sagen fra Rejsby på vegne af Danmarks Jægerforbund.

- Vi arbejder ud fra, at der er flere, og derfor har vi sat både kameraer og fælder op i området. Vi har opsat trædefælder ved vandløb med søde sager i, som vaskebjørne er glade for, og fanger vi nogen vil de være i live, da man ikke må bruge slagfælder. Vi ved bare ikke, hvor lang tid vi skal vente på, at de går i fælderne, for vi har ingen erfaringer med at fange vaskebjørne, siger Jørn Bøgen, der har afleveret den døde vaskebjørn til Naturstyrelsen.

Uønsket

Ifølge Miljøstyrelsens hjemmeside er vaskebjørnen uønsket i Danmark, fordi den kan true biodiversiteten lokalt ved eksempelvis at plyndre fuglereder for æg. Vaskebjørnen udviser en stor fingerfærdighed og er i stand til at bryde ind i hønsehuse og åbne skraldespande, hvorved den kan være til gene for borgerne, ligesom den i modsætning til en anden invasiv art, mårhunden, også kan klatre i træer.Vaskebjørne kan endvidere overføre rabies til ræve, hunde og mennesker.

Samtidig fastslår Miljøstyrelsen, at hvis der først etableres en bestand af vaskebjørne kan den være vanskelig eller umulig at udrydde. Så længe dette ikke er sket, kan arten bekæmpes ved regulering, hvis jægere og myndigheder fastholder fokus på arten.

Statistik fra Tyskland vidner om, at vaskebjørne formerer sig voldsomt hurtigt. De første tal stammer fra 1997-1998, hvor man nedlagde omkring 2000 vaskebjørne i hele Tyskland. Dette tal var i 2015/2016 øget til 125.000 vaskebjørne, og på den baggrund er det overraskende, at de endnu ikke har spredt sig til Danmark, og det håber Jørn Bøgen, at man ved hjælp af hurtig handling fra politisk side kan nå at sætte en stopper for.

- Vi skal hurtigt finde ud af, hvad vi skal gøre, og så skal der laves en koncentreret indsats. Der skal findes ressourcer, fælder og kameraer, og så skal vi have fokus på, hvordan vi i det hele taget fanger vaskebjørnene, siger Jørn Bøgen og forklarer, hvordan han selv har googlet sig frem til arbejdet med fælderne ved Rejsby, fordi man i Danmark ingen erfaringer har med vaskebjørne.

Hos Danmarks Jægerbund håber formanden for markvildtudvalget, Jens Venø Kjellerup, ikke, at man med vaskebjørnen skal igennem de samme frustrationer, som man har haft med bekæmpelsen af hastigt formerende mårhund, hvor man ikke føler man har fået opbakning fra højeste sted.

- Nu er der så konstateret vaskebjørn i Tønder kommune, og jeg håber ikke, vi skal igennem samme frustration i bekæmpelsen af denne invasive art, siger Jens Venø Kjellerup.

Themes
ICO