logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Dannebrog: Man behøver ikke være nationalist for at elske det danske flag

Det danske flag har en lang og stolt historie. Men dets betydning og brug har svinget meget gennem århundrederne.

Dette er en Kronik. Kroniken er udtryk for skribentens holdning. Du kan indsende Kronik-forslag her.

Snart fylder Dannebrog 800 år. Trods sin betragtelige alder er det danske flag ikke svækket. I sit lange liv har flaget fornyet sig og er blevet brugt til lidt af hvert.

Kroniken

Min gamle ven Bente har en skuffe fyldt med dannebrogsflag. Og Bentes flag bliver brugt. Igen og igen. De markerer alt muligt, bare det er glædeligt. Fra barnefødsler og bryllupsdage over overboens jobskifte og den traditionelle sommerfrokost til studenterbusserne på villavejen – og selvfølgelig fødselsdagene, både de runde og alle de andre.

Bente er ikke en forbenet og ekskluderende nationalist. Hun hylder ikke flaget, men bruger flaget til hyldest. Hun elsker bare Dannebrog. Og hun er ikke alene. Bentes måde at bruge Dannebrog på er enormt udbredt. Den pragmatiske flagbrug er dog en del yngre end flaget selv, flaget har nemlig ikke altid været for alle.

Flaget har markeret formelle tilhørsforhold, siden det i 1500-tallet blev hejst i den kongelige flådes master og broderet inderst på den kongelige armés spraglede regimentsfaner.

Det har fungeret som det eksklusive tegn for den enevældige konge i 1600-årene. Det har været genstand for sentimentale følelser og stået i centrum for højtidelige ceremonier, både offentlige og private, når minder om patriotiske handlinger – eller nationalistiske krige, sejre og nederlag – har skullet vedligeholdes.

Den borgerlige tilegnelse af Dannebrog voksede i løbet af 1800-tallet

Det blev for alvor populært med sejrene i Treårskrigen (1848-1850), forbundet med tab og sorg med nederlaget i 1864 og med håb frem mod genforeningen i 1920. Selv om de danske nazister gik i støvletrampende strækmarch under vajende dannebrogsfaner i 1930’erne og 40’erne, var flaget ikke kompromitteret. Tværtimod blev flaget som kongeemblem på jakkereversen et populært symbol i en stille protest mod den tyske besættelsesmagt.

Alle betydninger og anvendelser gælder i dag her tæt på flagets 800-års fødselsdag den 15. juni 2019. Og flere er kommet til. Flaget kan stadig hæves endog meget højt i identitetspolitiske slagsmål om, hvad det vil sige at være ægte dansk.

Venstrefløjen har brugt det til at advare mod at afgive national selvbestemmelsesret til de fæle EU-bureaukrater, højrefløjen til at hævde Danmark som en selvgroet, altid uafhængig og homogen nation, der skal forblive sådan, og som derfor må afvise at tage imod krigsflygtninge og globaliseringens ofre, som rejser hertil i jagten på bedre liv.

Ved siden af den politiske brug af flaget og ved siden af flagets ophøjede rolle ved kongelige og kirkelige højtider er der også en anden brug. Dannebrog synes nemlig så udbredt og så indgroet, at vi i det daglige nærmest ikke lægger mærke til det eller tænker over det, selv om de rød-hvide farver dominerer synsfeltet, når butikskæder og centre holder fødselsdag, eller når flaget anvendes som salgsfremmende logo på varer. Heller ikke det Dannebrog, vi maler i ansigtet, når der skal heppes på danske landshold, er omfattet af en særlig udfoldet idé.

Flaget har ikke altid været for alle

Det virker bare naturligt. Som det kunne ses ved både sommerens fodbold-VM og vinterens ditto håndbold, er fænomenet med nationale kendetegn i ansigtet nu udbredt til nærmest hele verden. En naturaliseret, men slet ikke betydningsløs om omgang med Dannebrog gælder også de flag, vi pynter juletræet med. Ligesom det gælder de flag, vi sætter i lagkagen eller på gaver. Og de flag, vi vinker med, når vi byder rejsende velkommen i lufthavnen.

Flagene markerer ikke længere en eksklusiv national dyd eller stolthed, men signalerer snarere et identitetsnært medlemskab – et fællesskab af familie og venner.

Det kan lade sige gøre, fordi flaget er meget mere end en klud på en pind. Flaget er et symbol, og som alle symboler kommunikerer det ved at lade sig fortolke. Dannebrog er i dag et mangesidet symbol, som kan kommunikere og aktivere dybe, endda ofte modstridende følelser. Fra næsten religiøs andægtighed til løssluppen fest- og livsglæde. Eller knugende sorg, når flaget er på halv. Det kan kommunikere hovedløst forbrug, og det kan signalere ubrudt loyalitet.

Der er især to årsager til, at det danske flag i dag har en så vidtfavnende betydning og en så forskelligartet brug: Myten om det himmelfaldne flag er den ene, og den folkelige tilegnelse af flaget i 1800-tallet er den anden. Myten om det danske flags himmelfald over slagmarken i Estland, der hjalp de trængte korsfarerstyrker til sejr over de baltiske hedninge, er kendt og elsket af mange. Selv i dag 800 år senere.

Ærkebiskoppen, som med armene løftet mod himlen uafladelig bad den kristne gud om hjælp i kampen, er et spændende krydderi på historien. En af de myteskabende historikere fra 1500-tallet var ganske vist i tvivl om himmelfaldet. Måske skete det slet ikke ved Lyndanisse uden for Tallinn? Og måske faldt flaget ikke ned i 1219, men allerede i 1208? Men modstridende oplysninger i kilderne blev behændigt flyttet og rettet til, og over tid fik andre historikere føjet flere detaljer til historien.

Moderne historikere understreger, at flagets design er hentet direkte ud af tidens korstogsideologi og grundlæggelsesmyten såmænd blot kopieret fra Bibelens gamle testamente og senantikke kejserfortællinger. Og de fleste i dag er jo udmærket klar over, at historien om Dannebrogs himmelfald er en fabrikeret myte. En naturvidenskabelig forståelse af verden forhindrer de fleste moderne mennesker i at tro på, at vævede klude pludselig drattede ned fra himlen.

Der skal dog mere end naturvidenskab til for at slå en god myte ihjel. Myter opererer nemlig på et andet plan. De skal ikke levere sandhed, men noget ekstra, som ligger ud over en sandhed. Og den i grunden utrolige historie om Dannebrogs himmelfald er en kvalitet i sig selv. Mytedannelsen gjorde i første omgang Dannebrog til et eksklusivt erindringssted for en krigeradel, som gennem heroiske handlinger kunne vise offervilje over for land, stand og konge. Danske konger førte gerne det himmelfaldne flag i felten i håbet om gentagelse af den guddommelige hjælp.

Myten fik en ny betydning i 1671, da den nu enevældige konge fik skrevet en helt ny – og falsk – historie, der gjorde den nystiftede Dannebrogorden lige så gammel som flaget selv og endda stiftet af selveste Valdemar Sejr, som selv havde set flaget falde. På den måde blev Dannebrog et eksklusivt kongeligt symbol. Og som sådan tildeles det stadig de udvalgte få, ridderne af Dannebrog, som en særlig gunst og kongelig nåde. Flaget har ikke altid været for alle.

Dannebrog har været genstand for hyldest i sange og på skrift siden 1500-tallet

Dannebrog var før begyndelsen af 1800-tallet da heller ikke omfattet af en særlig identitetsfølelse hos den almene befolkning i Danmark. Indbyggernes loyalitet var rettet mod monarken, som skulle beskytte sine undersåtter.

Fra midten af 1700-tallet og ind i 1800-tallet fremelskede kulturelle og politiske kredse i Danmark imidlertid en patriotisme, hvor ikke kun monarken, men også det historiske fædreland stod i centrum. I 1801 rejste kongelig skuespiller H.C. Knudsen Danmark rundt for at synge fædrelandskærlige sange til lokalt akkompagnement. Hans optræden inkluderede en ceremoni, hvor lokale kvinder i lange hvide kjoler i tavs højtidelighed beklædte en stor urne med blomsterkranse og egeløv foran et bagtæppe af draperede Dannebrog.

Knudsens succesrige turné blev kendt som ’Dannebrogvalfarten’, og rundfarten var med til at udbrede den særlige sentimentale patriotisme, som havde bemægtiget sig hovedstadsindbyggerne før og under Slaget på Reden i København 2. april 1801, til hele landet. Slagets militære resultat var nok mudret og uklart, men befolkningen var ikke i tvivl. Sejren over den mægtige engelske flåde var kommet i hus på grund af fædrelandskærlige patrioter.

’Dannebrogvalfarten’ viser en ny måde at fortolke flaget på. Dannebrog var ikke længere blot den enevældige majestæts symbol. Flaget rummede nu også forestillinger om et fællesskab blandt statens borgere, næret af opofrelse og tab. De døde fra salget – nu i himlen – havde videregivet flaget til de overlevende. »Af Eders døende Hænder have vi modtaget det danske Flag, se, det vajer iblandt os hædret og uplettet«, som præsten ved Gjerlev Kirke udtrykte det, da ’Dannebrogvalfarten’ nåede til Nordsjælland.

Den borgerlige tilegnelse af Dannebrog voksede i løbet af 1800-tallet. Ganske vist forsøgte kongen at sikre sin eksklusive ret til flaget ved i 1833 at forbyde private borgere at flage med Dannebrog, men forbuddet blev ikke respekteret, og det måtte da også ophæves igen i 1854.

Den borgerlige brug af Dannebrog løb her sammen med en mere omfattende europæisk udvikling, der gjorde nationen til det afgørende og identitetsgivende fællesskab, men kun for borgere, som delte sprog, kultur og historie. I et flerkulturelt og flersprogligt rige som det danske, som også omfattede de tysktalende hertugdømmer i syd, måtte den slags give problemer. Og problemerne blev forsøgt løst gennem krig. Igen blev Dannebrog ført i felten, denne gang dog ikke som adeligt eller kongeligt, men som nationalt og folkeligt symbol.

Indtil 1849 bestod den danske hær især af husmænd og landarbejdere. Værnepligten gjaldt ganske vist bondebefolkningen i almindelighed, men velhavende bønder købte sig oftest fri. I klassesamfundet nød landsoldaterne ingen anseelse. Under Treårskrigen blev landsoldaten imidlertid konstrueret som den resolutte forsvarer af fædrelandet. Et nyt nationalt symbol var født, og landsoldaten marcherede til fronten muntert syngende tidens musikalske kæmpehit. Peter Fabers skillingsvise om den tapre landsoldat indeholdt et centralt vers om Dannebrog:

»Om Dannebrog jeg ved, om Dannebrog jeg ved, det faldt fra himlen ned, ja, det faldt fra himlen ned. Det flagrer i vor havn og fra soldatens favn, og ingen anden fane har som den sit eget navn. Og den har tysken hånet og trådt den under fod. Nej, dertil er vor fane for gammel og for god! Og derfor vil jeg slås som tapper landsoldat. Hurra, hurra, hurra!«

Myten om Dannebrogs himmelfald kunne nu anvendes også i en folkelig-national sammenhæng. Fra soldaternes hjemkomst i september 1849 stammer et populært litografi, som blev solgt i stort tal til fordel for de sårede og de efterladte. Litografiet viser kong Frederik VII placeret under vajende dannebrogsvimpler sammen med den faldne general Olaf Rye.

I litografiets centrale del træder en engel frem fra skyerne. Hun bærer Dannebrog og en laurbærkrans. I bunden af trykket kan man læse: »Jeg fløi foran og førte Jer til Seier. Den kjøbtes med jert Blod. Men Danmark veed nu, hvilken Skat det eier. Sine Sønners Mod«. Som det gudgivne Dannebrog i 1200-tallet havde sikret sejr, havde det nye folkelige og nationale flag i 1848-50 gjort det samme. Det endelige nederlag 16 år senere i 1864, hvor Danmark mistede to femtedele af sit territorium, og hvor en tredjedel af Danmarks befolkning blev indlemmet i Tyskland, satte den nationale storhed og stolthed på hold.

Men Dannebrogs popularitet var usvækket. Dannebrog var forbudt i de nu tyske områder i det gamle Slesvig, men dansksindede sønderjyder gemte deres dannebrogsflag i dragkisten og håbede på bedre tider.

Dannebrogs 700-års fødselsdag blev fejret overalt i Danmark i 1919. I København fik majestæten overrakt et stort rigsbanner på en fyldt Amalienborg Slotsplads. Banneret kan i dag ses på Christiansborg. I Aarhus havde borgerne i stort tal købt billetter til byens festligheder, der kulminerede med et stort fyrværkeri i Vennelystparken. I Ringsted gjorde man noget ganske særligt ud af dagen, da man genopførte Dannebrogs himmelfald. Denne gang blev Dannebrog dog droppet fra en moderne flyvemaskine. De lokale spejdere bar højtideligt flaget til Skt. Bendts Kirke og draperede det over korstogskongen Valdemar Sejrs grav, den konge, som selv havde set flaget falde fra himlen 700 år tidligere.

Plakaterne fra afstemningerne om genforeningen i 1920 viser Dannebrog i agitationens og propagandaens tjeneste. Det gør også plakaterne fra hvervningen til Frikorps Danmark under besættelsen. Også i efterkrigstiden er flaget blevet anvendt i politisk agitation, og Dannebrog er i dag et centralt logo for flere politiske partier. Selv Danske Bank har valgt at lade sin mobilbank-app pryde af et skråtstillet Dannebrog, selv om selv det allerstørste himmelske mirakel næppe kan redde bankens flossede ry.

Dannebrog har været genstand for hyldest i sange og på skrift siden 1500-tallet. Og flaget har ægget kunstnere til satire og samfundskritik. Avantgardisten og surrealisten Sven Dalsgaard vakte opsigt i slutningen af 1970’erne, da et foto af den nøgne kunstner selv som korsfæstet på Dannebrog blev udstillet i Haderslev.

Maleren Peter Carlsen gav sit satiriske bud på et historisk genremaleri, da han gjorde Dannebrog til det dynamiske centrum i sin parafrase over Eugene Delacroix’ berømte maleri med den franske Marianne, der med Trikoloren leder revolutionen til sejr. Der er ingen revolution i Carlsens Danmark 2009, snarere en kritik af fraværet af storhed og dåd hos samtidens fordummede og bedøvede forbruger. I mindre format tog ordsmedskunstneren Gudrun Hasle i 2016 flaget under kærlig behandling. Hasle tog med valget af ydmyge materialer som karklude og viskestykke enhver form for national ophøjethed ud af flaget, men hendes ’Dannebroderier’ viste samtidig en nærmest meditativ ømhed over for symbolet.

Ømheden for Dannebrog går igen i 3F’s igangværende kampagne mod ulighed. I fagforeningens effektive kampagnevideo falder flaget igen fra himlen. Men flaget synes falmet. De sidste 20 års stigende ulighed og uretfærdighed har undermineret den idé om fællesskab og retfærdighed, som Dannebrog symboliserede, før det 21. århundredes såkaldte velfærdsreformer og finansverdenens uanstændige grådighed blev the new normal.

Dannebrog har forandret sig voldsomt siden flagets fødsel for snart 800 år siden, og brugen udgør dermed også en kilde til Danmarks historie. I fortid, nutid og fremtid. Der vil komme nye måder at fortolke og omgås flaget. Dannebrog er kommet for at blive, men man kan jo spørge, hvilket af de mange Dannebrog vi kommer til at fejre, når flaget fylder 800 år 15. juni 2019?

Skriv kommentar

Redaktionen anbefaler:

Themes
ICO