logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

SF foreslår milliardstor europæisk togfond

Hurtige tog til de europæiske hovedstader bakket op med ét samlet billetsystem skal give færre flyture.

Ved at tage toget frem for flyet kan man spare 90 procent af CO2-udslippet på fra den næste tur til Stockholm eller Paris. Derfor skal EU i de kommende år investere massivt i togtrafikken, siger SF's formand Pia Olsen Dyhr.

På SF's landsmøde i Kolding lancerer hun søndag et forslag om en Europæisk Togfond i stil med den danske Togfond.

Pengene til fonden skal komme fra EU's eksisterende budget. SF foreslår konkret, at minimum 50 procent af alle EU's transportinvesteringer frem over skal gå til EU-togfonden.

- Ambitionen er, at toget skal blive et alternativ til flyet. At det skal gå så hurtigt med tog, at man tænker, jeg tager da toget i stedet for flyet.

- Men det kræver investeringer i at sørge for, at overgangene bliver nemmere. Det kan godt være, at Danmark investerer i tog, og at Sverige investerer. Men hvis vi ikke tænker i sammenhænge, så får vi ikke de hurtigere tog, siger Pia Olsen Dyhr.

Hun peger på, at flere lande er allerede i gang med at opføre højhastighedsforbindelser.

Hvis medlemslandene får nye muligheder for at søge støtte til færdiggørelse af projekterne vil rejsetiden i tog fra København til europæiske storbyer kunne nedbringes markant.

Eksempelvis kan rejsen København-Berlin reduceres fra 6,5 til 4 timer, mens turen København-Stockholm kan reduceres fra 5 til 3 timer.

- Ved at skubbe folk ind i toget, kan vi reducere CO2-udslippet fra transporten markant. Det er helt afgørende, hvis vi skal komme i mål med vores klimamål, siger Pia Olsen Dyhr.

Hun understreger, at store investeringer er nødvendige for at realisere ambitionen:

- Jeg tror, det er svært at se toget som et alternativ til flyet i dag, fordi det tager for lang tid. Det er for dyrt, og det kan være svært at få en billet, som gælder gennem flere lande.

- Det vil vi gøre mere gennemskueligt og lettere ved at indføre ét taktsystem i Europa, siger Pia Olsen Dyhr.

SF foreslår, at der skal oprettes en ny, fælles platform for booking af togbilletter på tværs af EU.

Den skal indeholde informationer om rettigheder, forsinkelser og services oversat til alle EU's sprog. Bookingsystemet skal også give mulighed for at vælge billettyper i forskellige kategorier fra billige togbilletter med studierabat til 1.-klasses togrejser med høj komfort.

- I Europa skal vi diskuterer, hvad vi skal bruge infrastruktur-midlerne til. Vi har en meget, meget stor infrastruktur-pulje i dag, som blandt andet bruges på motorvejsprojekter. Vi foreslår, at halvdelen af de milliarder de skal bruges på tog, men det skal igennem Europa-Parlamentet.

- Jeg håber også, at vi få ren EU-kommission, der er mere klimavenlig end den nuværende, så vi kan komme på rette spor starten af, siger Pia Olsen Dyhr med henvisning til at der er valg til Europa-Parlamentet i maj, mens en ny EU-kommission præsenteres i efteråret.

Pia Olsen Dyhr håber, at investeringerne kan gennemføres inden 2030, hvis der er opbakning til en Europæisk Togfond.

/ritzau/

/ritzau/

Themes
ICO