logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo logo
star Bookmark: Tag Tag Tag Tag Tag
Denmark

Vær til stede, brug pyt-knappen, gå ud i naturen - og tre andre gode råd

Drop perfektionskrav – brug pyt-knappen, og bær over med dig selv

Psykiater Anne Lindhardt, formand for Psykiatrifonden:

»Vi skal vise en langt større overbærenhed over for os selv og over for andre«.

»I mit barnebarns klasseværelse hænger en plakat med en ’pytknap’, som børnene kan trykke på, hvis tingene ikke går, som de ønsker eller håber. Hvis der sker fejl eller forglemmelser. Hvis noget ikke lykkes. Det handler om, at børnene skal opgive tanken om, at alt er eller kan være perfekt. Det kan vi andre lære af«.

»For tiden oplever mange, at der er et større indre og ydre perfektionskrav. Samfundet stiller mange ydre krav: Gennemfør uddannelse til tiden, udfør disse opgaver inden for et givent tidsrum, og det fører til mange indre krav om, at alt skal være perfekt, effektivt og hurtigt. Men ingen af os er perfekte eller kan alt«.

»De indre krav medfører hos mange et pres, hvor de ustandseligt støder på virkeligheden, hvor de ikke slår til, hvor de får følelsen af ikke at kunne noget, fordi de ikke kan alt. Det giver lavt selvværd og en dårlig mental sundhed«.

»Når man oplever, at man ikke slår til, skammer man sig. Man tænker, at andre tænker, at man ikke er god nok eller dygtig nok. Ingen vil ses som en fejltagelse, der intet kan, så man isolerer sig. Det er dermed selvforstærkende«.

»Skamfølelse er en stærk drivkraft til at holde sig socialt tilbage. Denne isolation fører til ensomhed, der fører til angst, depression og anspændthed. Dårlig mental sundhed lukker livsmuligheder«.

»Derfor er min opfordring, uanset hvor svært det kan være, eller hvor banalt det kan lyde, at man tager sit liv lidt lettere. Vi skal alle vise større overbærenhed med såvel egne fejl og mangler som andres. Når vi ser, at flere får stressbelastninger, angst og depression, skyldes det i høj grad det misforhold, der er mellem oplevelsen af ydre krav og indre forventninger til livet. Derfor skal vi alle blive bedre til at sige pyt«.

Brug naturen – fredelige, grønne områder gør os trygge og rolige

Dorthe Varning Poulsen, fysioterapeut, ph.d., Institut for geovidenskab og naturforvaltning på Københavns Universitet:

»Rigtig mange mennesker kan have stor gavn af at komme ud i naturområder og være til stede i det, hvis de skal forebygge dårlig mental sundhed«.

»Det optimale er at færdes på steder, man føler er trygge og rolige, og hvor naturen samtidig folder sig ud«.

»Mange vil få meget ud af blot at sidde og betragte overfladen på en sø. Det kan være, at der pludselig dukker en lappedykker op. Sådanne oplevelser kan give en spontan, dyb, indre glæde, som kan være blandt de følelser, der er under pres, når man er for eksempel er stresset«.

»I forhold til pres på det basale følelsesregister kan naturen hjælpe rigtig meget, fordi den afspejler livets cyklus. Igennem årstidernes skiften kommer foråret med løftet om, at selv det mindste frø kan spire. Naturen blomstrer, sætter frugt, falder hen og sover sin vintersøvn – akkurat som vi som mennesker gør. På den måde kan vi tolke vores eget liv ind i naturen. Det gør, at de eksistentielle samtaler om livet kommer helt af sig selv«.

»Det kan eksempelvis skabe håb at observere et træ, der har knækket en gren i en storm, men som stadig kan overleve på trods af, at det har mistet en del af sin styrke. Så kan man måske også selv overleve«.

»For at få fuldt udbytte af naturen kræver det, at man er meget nærværende med alle sanser. Det er vigtigt, at der ikke er for meget støj. Det er ganske vist muligt at fokusere på fuglefløjt frem for bilers larm, hvis man sidder i nærheden af en støjende vej, men det stiller enormt store krav til ens opmærksomhed«.

»Naturen påvirker vores stresshormoner, og i bymiljøer modtager vi langt flere impulser, end vi gør i grønne miljøer. De har nogle helt særlige kvaliteter, der stammer helt tilbage fra vores oprindelige hjerne og gør, at vi føler os trygge«.

Sov godt – søvn fortæller som det første, hvis noget er galt

Michael Danielsen, psykolog hos MIDApsyk, tidligere chefpsykolog i Psykiatrifonden:

»Der er to grunde til at prioritere og strukturere sin søvn: For det første er søvnen altafgørende for den mængde overskud og mentale energi, man kan møde næste dags udfordringer og gøremål med. For det andet fortæller søvnen som det første, hvis der er noget, man skal handle på og gøre anderledes – både arbejdsmæssigt og følelsesmæssigt«.

»På målinger af mental sundhed kan man se, at søvnen er et af de absolut vigtigste parametre til at finde frem til, om der er noget galt: Har du udfordringer med søvnen, ligger der formentlig noget bag«.

»Det er vigtigt at lære at koble af i god tid, inden vi skal sove«.

»Alt for mange har den opfattelse, at søvnen skal komme til dem, når de vil have det, men sådan fungerer det ikke. Til gengæld kan en fast søvnrytme gavne. I min optik skal man sove mellem syv og otte timer i døgnet og have et fast tidspunkt, hvor man går i seng og står op, uanset om det er påske, pinse eller bare en almindelig tirsdag. På den måde kan man understøtte den bedste søvnkvalitet«.

»Man skal forlade sengen og foretage sig noget, som man finder ro i, hvis man har svært ved at sove eller oplever sovesituationen som ubehagelig. Man kan eksempelvis læse en bog eller lave noget håndarbejde. Man skal bare ikke tænde for computeren, tv’et eller telefonen«.

»Når man på et tidspunkt kan mærke, at trætheden igen melder sig, skal man gå tilbage i seng, og det er helt afgørende, at man stadig står op på det samme tidspunkt og ikke sover længere, selv om man måtte være træt. Man skal også gå i seng på samme tidspunkt, som man plejer dagen efter, selv om man er udmattet. På den måde hjælper man med tiden sig selv til at komme ind i en god søvnrytme, der gavner helbredet«.

Sluk hjernen – lav et regnskab, hvor du deler dagen i røde og grønne timer

Imran Rashid, speciallæge i almen medicin og forfatter til bogen ’Sluk – kunsten at overleve den digitale verden’:

»Lav et mentalt ressourceregnskab, hvor du ganske simpelt inddeler din dag i røde og grønne timer. De røde symboliserer, hvornår du bruger dine ressourcer, mens de grønne symboliserer den tid, hvor du tanker op. Fuldstændig som med andre regnskaber handler det om at finde ud af, om der er plusser nok på kontoen, eller om den er gået i minus«.

Themes
ICO